Nej, byrum og cykler gør ikke København til "verdens næstbedste by"

I hvert fald hvis man spørger mediet The Economist og deres analytiske afdeling Economist Intelligence Unit (EIU), der laver analyser og rapporter til verdens forretningsliv — og som hvert år kårer verdens bedste byer at bo i.

På førstepladsen finder vi, ligeledes for tredje år i træk, Wien.

Den østrigske hovedstad og København sidder altså stabilt på piedestalen, når guld- og sølvpokalen skal uddeles. Og det vil mange sikkert glæde sig over — måske med en anelse misundelse i blikket rettet mod alpelandet.

Men hvordan måler man overhovedet 'levbarhed' eller 'byglæde'?

En blanding af fakta og følelser

Ifølge EIU er deres indeks baseret på i alt 30 indikatorer af både rent faktuel og en mere subjektiv karakter.

Deres vurdering bliver foretaget i kategorierne “stabilitet”, “uddannelse”, “sundhedsvæsen”,“kultur og miljø” og “infrastruktur”, som hver vægter i den samlede score med 20%. Og København scorede en total på 98 point af 100 mulige — altså kun overgået af Wien, der kravlede op på 98,4.

København scorer lidt højere end Wien i "kultur og miljø", men på bundlinjen hiver Østrigs klart største by guldet hjem på grund af en topscore i "sundhedsvæsen", hvor København halter lidt bagefter.

Københavns lille forspring i kultur og miljø skyldes angiveligt, at Wien kun har et beskedent udbud af større sportsarrangementer — så på dén konto kan det altså betale sig at investere skattekroner i f.eks. at hive Tour de France til byen.

Nej, det har ikke noget med byrum at gøre

Det er ingen hemmelighed, at danske medier elsker, når noget dansk får opmærksomhed ude i den store verden. Vi kan ikke selv sige os helt fri for den tilbøjelighed.

Også TV2 Kosmopol kunne forleden berette, at København altså har indtaget den flotte andenplads på listen over byer, hvor det hele bare kører.

Under overskriften "København kåret som verdens næstbedste by at bo i, men hvorfor?", ville Kosmopol klarlægge årsagen til den høje placering.

Spørgsmålet blev derfor sendt videre til professor i byplanlægning på Københavns Universitet Gertrud Jørgensen. Og her blev vores cykelstier og mange gode, offentlige byrum fremhævet som del af forklaringen. Altså ting der kunne falde ind under kategorien "infrastruktur".

Men ser man lidt nærmere på parametrene i dén kategori, så tyder det faktisk ikke på, at hverken cykelstier eller byrum spiller nogen rolle overhovedet, når The Economist uddeler urbane laurbær.

I deres rapport lyder det nemlig, at kategorien specifikt dækker over offentlig transport, vejkvalitet, internationale forbindelser, boligudbud samt forsyning af energi, vand og telekommunikation.

Altså intet om cykelstier og fantastiske byrum, som ellers ofte holdes op som heltene, når blandt andre københavnske politikere skal sætte ord på, hvorfor København igen og igen lander i de øvre luftlag på diverse hitlister.

Når der tales om 'vejkvalitet', som udgør mindre end 3% af den samlede bedømmelse, så dømmes der — ligesom i alle andre kategorier — ud fra, om der i kategorien er "udfordringer for levestandarden".

Metro, hurtige internetforbindelser og rent vand giver point. Nye cykelstier eller fem nye træer og et springvand på en plads gør ikke.

Og derfor siger kåringerne reelt ikke noget om, hvorvidt København i et internationalt perspektiv faktisk er så fantastisk til byrum og cyklisme, som mange ofte bryster sig af.

Det er Danmarks skyld

I TV2-artiklen kommer Gertrud Jørgensen dog også med en anden betragtning. På Københavns Universitet møder hun nemlig flere internationale studerende, der synes, at Danmark i kraft af sit velfærdssamfund er et godt land at bo i.

Og dén betragtning har reelt meget mere at gøre med, hvorfor København befinder sig så højt oppe i hierarkiet, som den gør.

Danmark scorer som samfund nemlig højt på alle parametre — ligesom store dele af Vesteuropa generelt gør. Og som Danmarks hovedstad med f.eks. et endnu højere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet, og bedre internationale forbindelser, står København på det øvrige Danmarks skuldre som landets eneste rigtige metropol.

Sammenholdt med byer som Zürich, Melbourne og Vancouver, der også ligger i top-10, scorer vi lidt lavere på "sundhedsvæsen" — måske fordi Danmark har relativt stramme regler for håndkøbsmedicin, som er en af EIUs meget specifikke underkategorier.

En perfekt score på 100 i "stabilitet" og "infrastruktur" er dog nok til at trække os op på en samlet 2. plads. Men feltet er tæt og det hele i ganske høj grad subjektivt.

Mange vil nok mene, at vi også har en boligkrise i København med meget dyre boliger, men vi scorer alligevel topkarakter i den kategori, der omfatter 'availablity of good quality housing', mens flere andre vestlige byer mister nogle point på dén konto — netop fordi de ifølge EIU oplever en tiltagende boligkrise.

Helt i bunden af listen ligger Algier i Algeriet, Tripoli i Libyen og, allersidst, Damaskus i Syrien med scorer mellem 30 og 42.

Som en konsekvens af krigen i Gaza er Tel Aviv den by, der er faldet mest i forhold til sidste års liste. Israels største by er dumpet 20 pladser ned og er nu nummer 112 med en score på 70,7.