pixel

Black Mass

  • Scott Cooper
  • 5.04

Fakta

DRAMA
Premiere 15. oktober 2015

Man bliver ikke gangsterboss uden alliancer. Boston-bossen James "Whitey" Bulger havde en særlig favorabel – og temmelig illegitim – en af slagsen: Med selveste FBI. Som titlen ’Black Mass’ tvetydigt anslår, var det en dunkel deal med djævlen, der endte i masse-stikkeri, også i FBIs geledder.

Whitey-sagaen er en fantastisk historie, hvor både lovlighed og loyalitet står for fald, og Scott Cooper synes perfekt til give den cinematastisk liv. Som i tidligere film (’Out of the Furnace’ og ’Crazy Heart’) skaber han en realistisk, mættet atmosfære og et blændende karaktergalleri. En fremragende casting helt ned i de allermindste roller sætter så karakterstærke aftryk, at man rives med i selv de spædeste affærer.

Det er blandt andet en smiskende Benedict Cumberbatch som Bulger-broren, senatoren, der umiddelbart afviser samarbejde, men nok manipulerer i egne rækker. Peter Sarsgaard har kun få scener, men er forrygende desperat. Ligeledes stor credit til Rory Cochrane og Jesse Plemons som to af Bulgers nærmeste homies, der ender som stikkere. Talentmassen bliver ved med at rulle, og Cooper har da også været nødsaget til at klippe personer ud, eksempelvis Sienna Millers rolle som ekskæreste.

Stor excellence flyder fra de to herrer, Cooper spiller ud mod hinanden: Gangsteren og agenten, der er opvokset i samme bydel og med samme ære og loyalitet. Næsten da, for den ene er mere skruppelløs og magtbegærlig end den anden tror. Johnny Depp er uovertruffen som Bulger, intimiderende til det dæmoniske. Med borende blå øjne, rådden fortand og hud, der er ligeså gråsprængt som det tilbagekæmmede, tynde hår ligner han den stikkerrotte, han aldrig vil vedkende sig. Den koldsindighed snerper FBI-agent John Connolly efter, og Joel Edgerton nailer kompleksiteten i at være lovens mand med al for meget gadeloyalitet og banderespekt i blodet. Absolut Oscar-potentiale for begge!

Et af Bulgers mottoer er: “hvis ingen ser det, er det ikke sket”, men under FBIs alliance bliver han mere nonchalant, så da de store mafiosoer er ryddet af vejen, kommer Bulgers tur også. Og pludselig står vidnerne i kø. For bossen er stukket af, og de vil redde deres egen røv.

Således en del af filmens budskab om magt. Alle har brug for allierede, og alliancerne er der – så længe man kan have udbytte af hinanden. Whitey blev kingpin under FBIs skjold, og er et ultimativt symptom på den politiske korruption, der til stadighed skaber kriminelle entrepriser. ’Black Mass’ er flintrende samfundsrevsende, og selvom tidsbilledet tindrer fra 1970erne til 1990erne, kan man sagtens fornemme grundstenene til nutidens magtsvir.

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Prøvedage
5.04

Rundetårn
Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling