Vartegn for små amagerkanere

Man kan godt få indtryk af, at der ikke bor andet end børnefamilier omkring Sundholmskvarteret på Amager, der synes spækket med institutioner og børnehuse i alle afskygninger. Nu er der kommet to mere til af slagsen, og de er ikke bange for opmærksomhed.

Både dagsinstitutionen Det Røde Hjørne og Børnekulturhus Ama’r er bygget med udgangspunkt i børnenes forudsætninger og idéer, og det er i begge tilfælde blevet til skæve vinkler, vilde farver, bratte niveauforskelle og en gavmild og tilsyneladende tilfældig fordeling af vinduer.

Kreativt legehus

Midt i det kulturelle knudepunkt på Øresundsvej med naboer som Røde Kro Teater, Café Kino og Amager Bio, ligger nu det nye kulturhus, hvor det er børnene, der står for at kreere. Bygningen blev indviet i februar, men Børnekulturhuset Ama’r har som institution eksisteret siden 1994 med det formål at styrke børns kreativitet og kulturforståelse.

Der tilbydes alskens aktiviteter i huset for børn mellem 0 og 18 år med vejledning og hjælp fra professionelle kunstnere. En typisk dag kan for eksempel indeholde musik, dans, design og rollespil, og lejlighedsvis arrangeres der også børnekulturmesser, festivaler og kreative værksteder.

Der er fokus på børnenes egen medbestemmelse i husets aktiviteter, og Dorte Mandrup Arkitekter, som står bag husets fysiske udformning, beskriver det som en slags Villa Villekulla, hvor de voksne som bekendt ikke har meget at skulle have sagt.

Sofistikeret blikdåse

Med den usædvanlige, sammentrykkede og forvredne form, og med tag og facade dækket af bølgende grå metalplader, kan bygningen minde om en sammenmast blikdåse – på den gode måde, forstås.

Mens materiale og udtryk er vildt afvigende i forhold til omgivelserne, viser udformningen af børnekulturhuet også respekt ved strække sig op til og samle nabogavlene i to forskellige højder.

Midtpå er bygningen trykket sammen, så der kan slippe nogle solstråler ind i gården, og vinduerne, der ser ud, som om de er hængt op ligesom trærammer på en dagligstuevæg, er placeret lidt over det hele på tag og facader og giver godt med lys indenfor.

Huler og bevægelse

Så snart man træder ind, bliver man – selv som voksen besøgende – grebet af en barnlig lyst til at udforske. Det er ikke til at vælge, hvor man skal starte, men det er også lige meget, for i alle retninger snævrer rummene ind opadtil og forgrener sig ud i små hemmelige huler og hemse.

Der er blandt andet et sort rum med (strømforsynet) stjernehimmel, et rødt rum med ditto sækkestole, og en legohule under en trappe, hvor væggene er beklædt med legoplader. Der er i det hele taget mange steder at skjule sig fra de voksne, og man kan godt have medfølelse for den pædagog, der skal prøve at finde og sende en ung kreativ sjæl hjem, når forældrene kommer og henter.

Der er masser af mulighed for bevægelse med trapper, fremspring, skæve vægge og ikke mindst klatrevæggen langs den højeste facade. Men der er også siddepladser til mere stillesiddende lege, og her kommer de dybe vinduesnicher til deres ret som endnu et lille rum til leg.

Grønne skrænter i tre etager

I en helt anden skala ligger Børnehuset Det Røde Hjørne godt 500 meter længere op af Sundholmsvej – et ganske rigtigt knaldrødt hus på over halvanden tusinde kvadratmeter, som kan huse 160 unger i alt. Den markante bygning, som blev officielt indviet i april, er del af kvarterløftet i Sundholm og formgivet af ONV arkitekter.

Arkitekterne har gjort sig umage for at skabe mindre enheder til de mange vuggestue- og børnehavebørn, så det kan føles mere personligt for alle. Børnene er delt op i 10 grupper med muntre navne, og hver gruppe har sin egen stue og et udeareal, hvor henholdsvis dansemyg, klatreaber, brumbasser, tusindben og mariehøns kan føle sig hjemme.

Ud mod den befærdede Sundholmsvej er bygningen tre etager høj og fungerer som beskyttende værn indadtil, hvor den falder gradvist ned mod gårdlegepladsen. Alle tilnærmelsesvist plane flader er udnyttet til legeplads og beklædt med grønt underlag og sporadiske høje. Det er Schul Landskabsarkitekter, der står bag den tætte integration mellem bygning og terræn.

Gennemført knaldrødt

Det kan godt synes lidt ensomt og vindomsust på de øverste dele af skrænten, hvor færre børn vover sig op. Der er til gengæld en hyggelig, intim stemning omkring sandkassen i midten af bygningen, hvor de voksne sidder og leger med, og hvor birketræsstammer gør det ud for søjler og bryder det ellers meget gennemførte røde metallook.

Farvetemaet er selvfølgelig valgt som et festligt kendetegn, men det er måske lidt for gennemført med den røde farve, der også går igen i hvert eneste legeelement, og som har fået klager fra naboerne på den modsatte side af Sundholmsvej, fordi den giver genskin i deres stuer.

Der blev ellers i byggefasen værnet om det gode naboskab, da man for at sikre en hurtig byggeproces og dermed færre gener for naboerne, lod alle dele af Det Røde Hjørne færdigbygge på fabrik i Jylland, hvorfra de blev transporteret til Sundholm.