Hvad nu hvis man: Åbnede pladsen foran kirken på Strøget

Ekstra smal er strækningen foran Helligåndskirken, som mange nok forbinder med juletidens duft af brændte mandler.

I kontrast til menneskemylderet på gågaden står den næsten evigt tomme kirkeplads lige bagved og gemmer sig bag et hegn.

To indgange gør passage fra Strøget herind mulig, men hegnet fremstår som en barriere, der skaber et ulige fordelingsforhold af folk på et sted i byen, der sagtens kunne bruge noget ekstra albuerum.

Så hvorfor fjerner man ikke bare hegnet og integrerer gågade og kirkeplads?

Dét spørgsmål har mange turister og københavnere nok rejst gennem tiden, og nu er det rejst igen.

Vil undersøge pladsåbning

Hos Indre By Lokaludvalg foreslår man nu, at man sætter sig ned med Helligåndskirkens menighedsråd for at diskutere mulighederne for det stille byrum langs travle Strøget.

I forbindelse med arbejdet med den nye bydelsplan for Indre By dukkede forslaget om at nyindrette kirkepladsen op som borgerønske. Siden har lokaludvalgets byrumsgruppe indhentet flere ønsker til det mulige nye byrum foran kirken.

Gruppen fremhæver, at pladsens nuværende funktion som et stille område med plads til fordybelse bør bevares, men at pladsen samtidig åbnes op mod Strøget og indrettes bedre.

For at bevare lidt af fredsommeligheden foreslåes det, at blot enkelte dele af hegnet bliver fjernet og erstattet med trappetrin. På den måde skal der opstå en naturlig overgangszone fra Strøget til kirkens område, men samtidig vil de to byrum åbne sig mere op mod hinanden, end de gør i dag.

Lokaludvalget i Indre By ønsker altså en integration af de to områder, men samtidig lyder det i oplægget, at man ikke ønsker at "tivolisere" pladsen foran kirken.

Processen skal ifølge udvalget ske i samarbejde med menighedsrådet og med respekt for, at det er deres område.

Men hvad skal der ske?

Endnu er det småt med detaljer om, hvor meget — eller lidt — der lokalt ønskes at lave om, og om kirken overhovedet er med på planerne.

Men indtil da kan man lade fantasien vandre lidt. Afhængig af hvor meget af hegnet, der måske fjernes, kan det give ret forskellige resultater.

Går man hele vejen og fjerner al hegn og mur rundt om kirken, vil firkanten mellem Strøget, Valkendorfsgade og Niels Hemmingsens Gade pludselig være én sammenhængende plads med kirken i midten og lidt park i kanterne — dér hvor man i dag finder en legeplads, der sjældent er børn på.

Turister og andre uden lokalkendskab ville naturligt blive draget rundt om kirken og måske endda blive ledt ned ad den lille smutvej til Gråbrødre Torv, som i dag ligger og gemmer sig på Valkendorfsgade.

Og i de sene nattetimer ville de ellers ofte utrygge og mørke gadeforløb rundt om kirken måske summe af liv. I hvert fald finder man her et par barer og restauranter, der nok ville drage fordel af den nye pladsåbning.

Kirken og byrummet ville blive en mere organisk del af resten af byen, som man kender det fra mange sydeuropæiske byrum omkring kirker.

Til gengæld ville den af lokaludvalget eftertragtede ro omkring kirken nok lide overlast med denne løsning.

Man kunne også — som lokaludvalget selv er inde på — nøjes med mindre indhug i indhegningen og finde en balance, så der blev plads til grønt og ro, samtidig med at der blev taget lidt tryk af kedlen fra Strøget.

Det endelige resultat afhænger af de lokales og kirkens ønsker — for slet ikke at tale om kommunens øvrige prioriteter.

I første omgang skal lokaludvalget på baggrund af diskussionen med menighedsrådet tage stilling til næste skridt. Siden bliver vi forhåbentlig klogere på, om der skal ske noget her på Strøget.

Helligåndskirkens historie går tilbage til omkring 1295, men den er genbygget af flere omgang.

Ved Københavns store brand i 1728 udbrændte kirken totalt, og den nuværende version er primært fra 1732 — med en hovedreparation foretaget 1878-1880.