Ækte vare

Er du ægte eller sell-out? Vælger du dine rigtige venner eller de overfladiske med status? Temaet er en gammel slager, men tilsat sulten rap og et usentimentalt beat overbeviser det stemningsfulde ungdomsdrama 'Ækte vare'.

Titlens stavefejl er karakteristisk for det gebrokne ghettodansk, der gennemsyrer den improviserede småsnak mellem historiens unge, hjemmeboende, fremtidsløse fyre fra den københavnske vestegnsbeton, og som giver både deres musik og filmen sin nerve. De føles som den ægte vare, fordi de er det. Anført af den uprøvede teenager Kian Rosenberg Larsson, bedre kendt fra YouTube som Gilli – det varmeste fremtidshåb på virkelighedens dansksprogede rapscene, der altså skulle få en filmhovedrolle, før han udgav en plade.

Gilli trækker ikke på det store følelsesregister, men charmerer sig stilfærdigt igennem rollen som Mikael, der spyer ild på mikrofonen, men ellers er en god dreng, der siger nej til stoffer og kun laver knæk for at skaffe penge til musikudstyr. Vejen ud af sort arbejde og småkriminalitet byder sig, da en etableret, men afdanket hiphop-stjerne tager naturtalentet under sine (vampyr)vinger som ghostwriter og lakaj. Snart må Mikael dog vælge mellem loyalitet og champagne – og håndteres skal også morens voldelige kæreste samt evighedsflirten med Jelena from the block.

De mere trænede skuespillere i periferien clasher unægteligt en smule med den autentiske kerne, især er det fjollet ikke at caste rigtige rappere til alle de roller, der skal rappe rigtigt. Men der er intet karikeret over fortællingens underspillede socialrealistiske tone, der klogt hinter til hverdagsracisme og belastede boligområders belastninger, uden at vade i det.

Det er oplagt at kalde 'Ækte vare' for en dansk '8 Mile', selvom selve rappen ikke fylder helt så meget, eller en tilladt over 11 år-version af 'Nordvest', selvom her er langt mindre på spil. Faktisk er motoren en ganske lille, og ikke helt troværdig konflikt, der aldrig forplanter sig. Men det gør til gengæld det musikalske billedsprog fra den spillefilmsdebuterende instruktør Fenar Ahmad.

Ahmad har overlegent styr på sine virkemidler og blander effektivt op med slo-mo kamerature og øredøvende rap-sessions. I flere nøglescener slår han helt over i et musikvideo-narrativ, og lader dramaet give sig selv – med fuld udnyttelse af de hårdkogte, men melankolske klangflader, som komponisten Jens Ole McCoy også henrykker med som halvdelen af duoen Ukendt Kunstner. Det er ganske enkelt ungdomsfilm, når det er det, de unge vil have.

Følg @_oh_noe