Hvad gør vi med alle bilerne i København?

Det går den helt forkerte vej med indsatsen for at nedbringe trængsel og CO2-udslip fra biltrafikken i København. Aldrig har der holdt så mange privatejede biler i Københavns gader som nu.

En anden løsning end at bygge P-pladser til alle biler ligger lige for. Den er CO2 besparende og bidrager positivt til at skabe den by vi alle gerne vil bo i.

Ifølge København Kommunes Mobilitetsredegørelse 2022 ejede københavnerne 138.600 biler i 2021. Det er 13% flere biler siden 2017. Til sammenligning er antallet af indbyggere kun vokset med 6% i samme periode.

København har en målsætning om, at andelen af bilture i 2025 højst skal udgøre 25% mod i dag 30%. Også kollektiv trafik, cykling og gang skal hver især udgøre en andel på mindst 25% af de tilbagelagt ture.

Med de ambitioner for mobiliteten er det tvingende nødvendigt at tilbyde københavnerne grønne og reelle alternativer til at købe endnu flere biler — også selvom det står klart, at byen ikke længere kan nå sit mål om CO2-neutralitet i 2025.

Byen er ved at sande til i biler og trængsel, som dels dæmper lysten til at cykle, dels er en showstopper for lokalt liv og grønne oaser i beboelseskvartererne.

40.000 nedgravede pladser ikke en god idé

Der er ingen vej uden om: Københavns politikere skal skrue meget højere op for incitamenter, grønne løsninger og transportformer, der sammen og hver for sig effektivt kan bremse bilismens amokløb.

Overborgmester Sophie Hæstorp-Andersen har for få dage siden lanceret en idé om at bygge 40.000 nedgravede P-pladser. Det er en utroligt dyr løsning med meget lange udsigter, og det fikser ikke problemet med trængsel på vejene, for dem der har et dagligt bilbehov. Det er tværtimod en løsning som favoriserer det mindretal af husstande i København, 29%, der har adgang til egen bil — et mindretal som samtidig er den rigeste del af københavnerne.

Delebiler er en oplagt løftestang for mere grøn mobilitet. Hver delebil med fast stamplads erstatter 7 privatejede biler. Ved at tilbyde københavnerne et bredt udvalg af delebilsformer — f.eks. 2.500 delebiler med fast stamplads og 2.000 delebiler uden fast stamplads — kan vi fjerne 20.000 privatejede biler i 2025.

Dét svarer til det store antal biler der uge for uge står stille i Københavns brokvarterer fra mandag til fredag. Ud over at være en væsentligt billigere strategi end nedgravede P-pladser, adresserer det også trængselsproblemet og giver en grønnere og sundere by. Et kinderæg af de store.

Skal 10.000 nye beboere hvert år have P-plads?

Min opfordring er, at vi fokuserer på at få sat fart på de tiltag, der virker, som er billige, og som hurtigt tager noget af presset af København.

• Byens Liv
• København

Stigning i bilejerskab i København tager fart

Siden 2013 er det kun gået én vej — og i 2021 er der sat vækstrekord.

læs

Det handler dels etablering af delebils P-pladser, lav P-normering og prioritering af de grønne byløsninger, såsom trafik-øer. Det er grønne bylivsgader med ensretning, hastighedsbegrænsning på 10 km/t og adgang forbudt for gennemkørende trafik — et tiltag der har vist et kæmpe potentiale.

Vi ved fra byer som fx belgiske Gent, at man med den form for enkle tiltag — når de tænkes sammen med moderne mobilitets- og delebilsløsninger — kan reducere biltrafikken markant.

En harmonisering af beboerlicensen er også cental. Beboerlicensen bør inden for Ring 2 matche niveauet i de nye bydele som Nordhavn, Ørestad og Carlsbergbyen. Her er det levede liv mellem husene højere prioriteret.

LetsGo ser delebiler som en vej til et mere simpelt liv, hvor flere deles om færre ting. Det handler om livskvalitet og bæredygtighed — men også om nødvendighed. Hovedstadsområdet vokser med 10.000 indbyggere om året. Skal de også have en bil og en P-plads hver?

Vi er nødt til at indrette os anderledes og deles klogt om pladsen, hvis København ikke skal ende i rabatten.