Max. én bil pr. husstand?

Dén tanke kom med i Københavns Kommunes budgetforlig for 2023, som blev bredt vedtaget i oktober 2022 — kun med fravær af Socialdemokratiet.

Gennemførte man forslaget, ville man inddrage i omegnen af 4.000 parkeringslicenser i Københavns Kommune — et ikke helt ubetydeligt antal, som ville udgøre omkring 10% af alle P-licenser udstedt til de offentlige P-pladser på Københavns gader.

I alt 3.360 københavnske husstande har to P-licenser, og ca. 100 har tre eller flere. 40.700 nøjes med én P-licens — mens et langt større antal slet ingen har.

Men kan man overhovedet dét? Altså, kan en kommune sætte en grænse for, hvor mange biler en husstand må parkere på gaden med en beboerlicens?

Dét ville politikerne have undersøgt i 2022 — og svaret er nu kommet.

Kan Aygo bo med Maserati?

Kort sagt er den generelle, juridiske konklusion et 'ja'. En kommunes politikere må gerne begrænse antallet af beboerlicenser efter regler, som de selv kan fastsætte. Men kun til en grænse.

Det sker faktisk allerede i dag, hvor man i København kun kan have én beboerlicens pr. beboer over 18 år i en bolig.

En enlig bil-entusiast kan således ikke have licens til både at have sin Toyota Aygo og sin weekend-Maserati stående nede på gaden — ikke uden at betale fuld pris i "parkometeret" for den ene af dem, i hvert fald.

Men dén advokat, der har kigget på sagen for Københavns Kommune, mener ikke, at man med den danske lovgivning kan lave samme begrænsning med husstanden som den afgrænsende faktor — blandt andet fordi det ville kunne medføre "usaglig forskelsbehandling".

Med andre ord: Hvis en enlig Toyota-ejer og en enlig Maserati-ejer — der tidligere har haft hver deres beboerlicens — valgte at flytte sammen, ville de blive tvunget til at opgive den ene beboerlicens. Og det vil være et problem rent lovgivningsmæssigt.

Derfor ville det formentlig kræve en lovændring, at lave grænser for beboerlicenser pr. husstand.

Og derfor lægger embedsværket frem til sine politikere, at det i stedet ville være bedre at lave geografiske begrænsninger, hvis man vil reducere antallet af beboerlicenser.

Dét kunne f.eks. foregå ved, at man kun udsteder et antal beboerlicenser, der svarer til det faktiske antal P-pladser i et område. I dag udstedes der flere beboerlicenser, end der rent faktisk er offentlige P-pladser i Københavns Kommune.

En sådan løsning ser advokaten ingen juridiske problemer i — så længe der laves en indkøringsfase, så eksisterende licenser ikke blot inddrages.

I stedet for at tage licenser ud af folks hænder, kunne man undlade at udstede nye licenser, når beboere med både bil og licens løbende flytter fra byen — eller måske opgiver at eje en.

Hvem får lov?

Men hvis man laver en løsning, hvor der udstedes færre licenser, end der er beboere, der ønsker én, hvem skal så have de eftertragtede tilladelser til at parkere bilen for små penge?

Embedsværket på Københavns Rådhus ser selv for sig, at man laver en venteliste. Det kunne f.eks. ske efter amsterdamsk forbillede, hvor en sådan ordning netop blev sat i værk i 2019.

Her skal man nu stå på venteliste i typisk et halvt til et helt år for at få en beboerlicens — og fordi Amsterdam gradvist indskrænker det totale antal af licenser, vil ventetiden formentlig vokse over de kommende år.

I Amsterdam har man også sat et loft på maks. to licenser per husstand, da den hollandske lovgivning giver andre muligheder end den danske.

Den juridiske rapport blev fremlagt for politikerne tidligere her i juni. Nu er det op til dem, om de senere vil bede forvaltningen undersøge, hvordan man kunne implementere en løsning med en geografisk begrænsning af antallet af beboerlicenser.

Det ville med dagens tal resultere i en reduktion på cirka 2.000 beboerlicenser i København — et tal der naturligvis vil blive højere, hvis det samlede antal offentlige P-pladser i fremtiden blive mindre.