Mor & Søn

At starte forfra i et nyt land som enlig mor til to små børn er ikke ukompliceret. Og slet ikke, når man er en livsglad og selvstændig kvinde, som ikke er spor interesseret i at være afhængig af en mand. Dette fine franske drama - som var udtaget til hovedkonkurrencen på Cannes Film Festival i 2022 - skildrer en immigrantfamilies udvikling i med- og (især) modgang over en periode på ca. 20 år. 

I 1989 ankommer Rose (en fantastisk Annabelle Lengronne) og hendes sønner Jean på 10 og Ernest på 5 til Paris fra Elfenbenskysten for at starte på et nyt liv. Faderen til børnene er ude af billedet, men Rose er en god, opmærksom og kærlig mor med store ambitioner på sine sønners vegne og især den ældste er dygtig i skolen. Men undervejs træffer hun nogle valg, som også kommer til at berøre de to drenge. Og efterhånden som de vokser op og selv begynder at udforske mulighederne i livet og de begrænsninger, der også er, kolliderer virkeligheden med barndommens drømme og ambitioner. 

’Mor & Søn’ er en af den slags film, hvor man langsomt kommer ind under huden på karaktererne. Ind imellem føles den faktisk nærmest som en dokumentarfilm. Det er ikke bare i dialogen, men i nærbillederne og i stilheden, at vi får information. Og den giver sig god tid, godt hjulpet af nogle fantastiske skuespilpræstationer og en klar struktur, hvor hver af de tre dele, som filmen er inddelt i, foregår i forskellige årtier med henholdsvis Rose, den voksne Jean og den voksne Ernest i fokus. 

Rose er ikke interesseret i den ”nemme” løsning: At finde sammen med en velhavende mand fra Elfenbenskysten og sikre sig selv og familien økonomisk tryghed. I stedet har hun forskellige (hvide) kærester, hvilket bestemt ikke huer det tæt knyttede samfund af tilflyttede landsmænd. Dertil kommer, at hun er sej og stædig og opdrager sine sønner til aldrig at græde, når andre ser det , men kun – som den på det tidspunkt 5-årige Ernest formulerer det – ”at græde indvendigt.” Måske nok ikke det sundeste grundprincip, men Roses ukuelighed er også med til at give dem tryghed i en barsk verden, i hvert fald mens de er helt små. 

Instruktøren Léonor Serrailles debutfilm ’Jeune Femme’ vandt Camera d´Or prisen i Cannes i 2017 og ’Mor & Søn’ er kun hendes anden spillefilm. Det er vanskeligt ikke at imponeres over,  hvor sikkert hun fører os igennem den lille families udvikling og de omkostninger, Roses valg har for Jean og Ernst.