Bror og søster

De franske stjerner Marion Cotillard og Melvil Poupaud gør sit bedste for at give Arnaud Desplechins lidt selvhøjtidelige søskendesaga lidt nerve. Men det er desværre ikke helt nok.

Alice (Cotillard) er en succesfuld skuespiller og storesøster til Louis (Poupaud), som var lærer og prisvindende forfatter, men nu lever afsides ude på landet. De har ikke haft noget med hinanden at gøre i to årtier på grund af et mystisk nag - muligvis misundelse over hinandens succes, men det bliver aldrig rigtig forklaret. Det virker ærligt talt lidt tyndt. Men de to søskende hader ihverfald hinanden intenst, hvilket volder lidt besvær for resten af familien.

I åbningsscenen har Louis og hans hustru Faunia (Golshifteh Farahani) mistet deres 6-årige søn og sørger derhjemme med deres nærmeste. Da svogeren, Alices mand, kommer for at kondolere, genner Louis ham råbende og voldsomt ud af lejligheden, til trods for at de to var nære venner inden han giftede sig med Alice. Da Louis ser sin søster på reposen, beordrer han dem ud af bygningen. Alt sammen meget dramatisk! Og besynderligt.

Fem år senere er det ældre ægtepar Abel (Joël Cudennec) og Marie-Louise (Nicolette Picheral) på vej til teaterpremiere, hvor deres datter Alice har hovedrollen. Men de når aldrig frem og ender i stedet ilde tilredte på hospitalet med en nærdødsdom, og pludselig infiltreres Alice og Louis’ liv sig igen - mens de begge er på forskellige stadier af et mentalt sammenbrud.

Historien om de to fremmedgjorte søskende er fyldt med store voldsomme følelser og fagter. Men fortællingen får aldrig mulighed for at udfolde sig rigtigt. Hver gang der lægges op til et dramatisk øjeblik, afkorter Desplechin scenen abrupt før der bliver sagt noget vigtigt og luften fiser ud af ballonen uden at efterlade andet indtryk end undren. Eksempelvis da en stærkt følelsesladet Louis står ude på taget, tilsyneladende ved at kaste sig ud fra kanten. Og vupti, klippes der til en anden meningsløs scene uden at man ser, hvordan Louis formentlig er blevet talt fra at springe.

Afslutningen er rent ud sagt noget rod. Der er ikke et eneste overbevisende øjeblik trods den sofistikerede omend temmelig tyndbenede dialog og der er alt for mange vigtige spørgsmål, som står ubesvaret tilbage. Den tredje stjerne er udelukkende på grund af de hårdtkæmpende skuespillere, der gør et bravt arbejde.