Decision to Leave

Forførende sydkoreansk krimidrama der sender en hilsen til Hitchcock, gammeldags Hollywood-romantik og film noir, og alligevel er helt sin egen fyldt med begær og umulig kærlighed placeret midt i en drabsefterforskning, tilsat et gran sort humor. 

Hae-joon (Park Hae-il) er ledende efterforsker hos politiet i Busan. Han keder sig på jobbet, hvor der er langt imellem drabssagerne og der er ikke meget mere spræl derhjemme i ægteskabet med den sundhedsbesatte og altid bedrevidende hustru. Han lider af søvnløshed og bruger sine vågne nætter på at overvåge mistænkte. 

Men så havner en ny sag på hans bord – et mistænkeligt dødsfald. En mand er faldet ned fra en klippe under en klatretur og efterlader sig en meget smuk enke, kinesiske Seo-rae (Tang Wei). Hae-joon bliver øjeblikkeligt draget af hende - modsat kollegaen, der er skeptisk over at hun ikke virker specielt ked af sin mands død. "Min kone ville heller ikke blive ked af det" afslører Hae-joon.

Hae-joon begynder at overvåge Seo-rae. Iagttager hende og følger hver eneste bevægelse, uanset om hun er på arbejde som hjemmehjælper eller derhjemme med gamle melodramaer kørende på tv’et. Han forestiller sig selv i Seo-raes lejlighed – svævende i hendes nærhed, næsten inden for kysseafstand. Når hun falder i søvn med en rygende cigaret faretruende tæt på at drysse på gulvet, er han klar med et askebæger under dets brændende spids.

Seo-rae virker overraskende fattet, tager på arbejde som om intet er hændt – "levende ældre kommer før døde ægtemænd," siger hun. Hendes alibi virker til at holde vand, men i takt med at flere detaljer udfoldes begynder Hae-joon at fatte mistanke til hende midt i sin egen besættelse og pludselig vendes alting på hovedet i den ellers så fattede politimands liv. 

Det er en 139 minutter lang labyrint, og det er ikke helt uden forvirring at man løfter lag på lag af fortællingen. Perspektivet flytter sig undervejs fra politimanden til enken og filmen har mange fine små afslørende scener - eksempelvis under Hae-joons første afhøring af Seo-rae. Efter en fælles frokost i afhøringslokalet, hvor han har købt den dyreste sushi, hjælpes de ad med at rydde op – og deres hænder er som en lille dans hvor deres bevægelser gnidningsfrit interagerer med hinanden – næsten som et gammelt ægtepar. 

Filmen er hovedsagligt på koreansk, men der gøres en del ud af den sproglige udfordring mellem den kinesiske enke og den koreanske politimand, og brugen af telefonens oversættelse-app – faktisk er elektronikken en slags fortrolig ven igennem fortællingen, da både hun og han optager deres tanker og små beskeder. De der taler sprogene flydende vil sikkert fange endnu et lag i historien hvilket, trods fine oversættelser, ikke er helt så tydeligt for andre. Alligevel bliver man betaget og forført.

Og uanset hvor mange Hitchcock-elementer man kan spotte (trapper, close ups, jagt over tage mm.) i ’Decision to Leave’ er den klassisk Park Chan-wook i stil og temperament, som man kender fra film som ’Oldboy’, ’The Handmaiden’ og ’Lady Vengeance’. Skønheden i billedsiden, instruktørens uhæmmede fantasi og ikke mindst de to hovedrollepræstationer sammen med fortællingens tvetydige lag blæser publikum omkuld og knuser hjerter. Dette er muligvis årets bedste og mest elegante kærlighedshistorie med et twist.