Riv Palads ned og udskriv en arkitekt­konkurrence

Sådan lyder en kommentar på Facebook til Magasinet KBHs artikel fra 11. november om Nordisk Films Biografers seneste — og tredje — udspil til en ny Palads-biograf.

Svaret må vi vente lidt med at få, men der er i hvert fald rig mulighed for at gå all-in på postmodernismen blandt de tre muligheder, som biografgiganten nu har lagt frem sammen med arkitekterne hos Cobe.

Den gamle Palads-bygning fra 1917 er i sig selv en slag præ-postmodernisme, der stilmæssigt blander italiensk palazzo-stil med en snært funktionalisme og et sprøjt indkøbscenter.

I to af Cobes nye 2022-versioner er facaden på denne københavnske Disney-barok bevaret — mens indmaden er revet ud og endnu en stilart er vokset op af jorden inde bag skallen.

Man tror næsten, det er løgn, når man kigger på det. Det er i sandhed next level postmodernisme — en stilart der ellers mest huserede i 80'erne og ind i 90'erne og som fremkalder nostalgi hos de færreste.

Som en modreaktion på modernismens stramme linier forsøgte den at blande stilarter fra forskellige perioder og at gøre brug af mere ornamentering og flere farver. Men den endte ofte med at producere nogle bastarder, der hverken var fugl eller fisk — og hverken havde den klassiske arkitekturs komplekse helhed eller den modernistiskes skulpturelle enkelthed.

Og dét må man i den grad sige, at forslag A og B fra Cobe er et eksempel på. Paul Gernes' pastel-farvelade fra postmodernismens zenit i 1989 er bevaret — og inde bagved vokser henholdsvis en hvid, modernisitisk palazzo-imitation og en lakse-pink neo-art deco bygning frem.

Det er altid bedst helt at få afsluttet sine gamle kærlighedsforhold og i stedet at engagere sig 100% i det nye. Og det bør man huske i tilfældet Palads, der i de to forslag ender med at klistre sig selv fast i en slags ménage à cinq eller ménage a huit hvor barok, palazzo, modernisme, Amager Center og alt muligt andet har væltet sig rundt i dobbeltsengen.

Her har de produceret arkitekturens svar på 'Alien Resurrection' fra 1997, hvor Sigourney Weavers DNA er blevet parret med xenomorph-dronningens — og ud kommer en homo sapiens-xenomorph hybrid. En bastard så skræmmende og ødelæggende, at den med det samme må slås ihjel.

Farvekaos dårligt for helbreddet

Årsagen til, at bastarderne overhovedet er lagt på bordet, er selvfølgelig den modstand der har været mod planerne om en nedrivning af Palads.

Hvor stor den modstand egentlig er, vender vi tilbage til, men et tilbagevendende punkt har været "Poul Gernes' fantastiske udsmykning," som det ofte hedder.

Alle Palads-fans kender navnet på manden bag Palads' pastelfarver, og hans navn nævnes med en ærbødighed, som var han den danske pendant til Leonardo da Vinci.

Det bliver straks sværere, når samme fans skal nævne et andet værk af Gernes, for han var ikke en helt så central skikkelse i den danske kunsthistorie, som mange Palads-fans gerne vil gøre ham til.

Hans bedst kendte arbejde — bortset fra Palads — er en farvelægning af væggene på et par afdelinger af Herlev Hospital tilbage i 70'erne.

Da hospitalet i 1983 ansatte en ny overlæge, var lægen chokeret over væggene — og senere kommenterede han på dem:

»Intet sted fik øjet fred. Lige meget hvor man vendte blikket, var der en overvældende farvesætning. Pesonalet og patienterne havde i mange år megen kritik tilovers for farvelægningen. Et af vores og andre afdelingers trivselsproblemer er den evige fornemmelse af støj og uro/uorden.«

I 2012 blev en del af Gernes' meget farverige vægge overmalet for at fremme det mentale helbred på afdelingen. Og samme overlæge sagde ved dén lejlighed:

»Det stod lysende klart, at man kunne frembringe en arbejdsplads, som efterkom de ønsker, vi har hørt fra patienter og personale om mere fred, ryddelighed og mindre støj, hvis man nedtonede hverdagens 'farvekaos' [...].«

I stedet blev afdelingen med arkitekters hjælp re-designet med brug af træ og flader af opaliseret glas, der skulle være mere helende for både patienter og personale.

Der skulle noget ro på.

Vil københavnerne virkelig bevare?

Ro på bør der også komme ved Axeltorv, hvor en ombygning af firser-farveladen i en ny xenomorph-indpakning formentlig vil udgøre en trussel for flere — ellers raske — københavneres mentale helbred. Og hvis den først er rejst, kan man ikke som Sigourney Weaver suge dens indvolde ud i universets lufttomme rum.

Men det ville jo være en synd at rive Palads ned, siger københavnerne. Gør de ikke?

Facebook-gruppen 'Bevar Palads' har 13.400 medlemmer, så nogen gør i hvert fald. Og de er gode til at skabe en omtale på de sociale medier, der får sagen til at synes større, end den måske reelt er.

Da Magasinet KBH for nylig kørte en afstemning om, hvilket af de tre forslag fra Nordisk Film der var bedst, anklagede Amalie Strømberg Loft på Facebook magasinet for at "hoppe i spinfælden" og glemme udgangspunktet — altså den bygning der står der nu.

Amalie Loft er medlem af 'Bevar Palads' og i øvrigt også datter af Arkitekturoprørets formand, Jep Loft.

Den 17. november skrev hun i mediet Kommunikationsforum et indlæg om, at "Nordisk Film har rullet den helt store spinkanon" frem, når de nu vil have os til at fokusere på tre forandringer i stedet for en regulær bevaring.

I indlægger skriver Loft slet og ret, at "folk af tusinder forskellige grunde elsker Palads-bygningen og ønsker den bevaret."

Loft henviser til en høring i Købehavns Kommune, hvor "97% tilkendegav at Palads skulle bevares", og en kommunal afstemning om "Byens Sjæl" hvor Palads ifølge Loft vandt "med afstand" ned til nummer to.

Her bedriver Loft selv et eminent stykke spin designet til at give et (forkert) billede af, hvor elsket Palads egentlig er.

"Ned med det gamle lortekitch"

Høringen som kommunen har gennemført om Palads var kvalitativ og ikke kvantitativ. Det vil sige, at det ikke var en afstemning, man kunne hive noget statistik ud af, men et forum hvor kommunen bad om feedback til en fremlagt hensigt.

Der indkom i juni i alt 270 svar, og langt, langt de fleste af de negative kom ind i netop de to dage, hvor 'Bevar Palads' på sin Facebook-side bad sine følgere om at gå over til kommunens web-side og skrive et høringssvar. Det var med et direkte link, så man kunne klare opgaven på 20 sekunder, men alligevel gad mindre end 2% af de mest udtalte fortalere for Palads altså at have ulejlighed med at skrive et svar.

Så var der "Byens Sjæl" — det kommunale tiltag der skal pege på bygninger som "betyder noget helt særligt for Københavns sjæl". Dette lille initiativ skulle Palads ifølge Loft have vundet "med afstand" ned til nummer to.

Faktisk er det slet ikke byens borgere, men et dommerpanel, der udvælger "vinder-bygningerne", men man kan som almindelig københavner gå ind og give en "thumbs up" til de nominerede bygninger.

En tur forbi siderne afslører, at Palads har modtaget 1.213 opadvendte tommelfingre, men også at f.eks. 'Radiohytten' har modtaget 1.177. Og i forbindelse med denne rundspørge har 'Bevar Palads' naturligvis også været aktive for at få sine følgere over at stemme.

Om det er "med afstand", at Palads topper feltet i denne lidt obskure øvelse — og hvad 'Radiohytten' egentlig er — er to spørgsmål, læseren må granske egen moral og eget københavner-kendskab for at svare på.

Men faktum er, at det stort set uden undtagelse altid er en ganske lille gruppe af de mest interesserede parter, der har ulejlighed med at involvere sig i kommunale høringer, afstemninger og borgermøder.

Så Lofts tal peger om noget i retning af, at de fleste københavnerne reelt er ret ligeglade med, om Palads skulle blive revet ned.

Hvis man fra en (relativt lille) Facebook-gruppe med 13.400 medlemmer kun kan mønstre så begrænset aktivitet, så er virkeligheden måske snarere, at et flertal af københavnere gerne vinker farvel til "det postmoderne firser-mareridt" på Axeltorv, som journalisten Mads Brügger har kaldt Palads.

"Ned med det gamle lortekitsch," lyder det slet og ret i én kommentar til Lofts artikel på Kommunikationsforums Facebook-side.

Men hvad så?

Men hvad skal så træde i stedet? Skal det være forslag C fra Cobe og Nordisk Film, der — modsat de andre to — ikke bevarer det gamle Palads, men i stedet river ned og bygger helt nyt?

Cobe er de seneste ti år blevet lidt af en darling-tegnestue i København. Men denne gang når de ikke samme niveau, som da de f.eks. designede Papirøen eller børnebyen i Prinsessegade.

Den spiralformede glasfacade forsøger med sine vertikale lameller og bløde former at tale samme sprog som Axel Towers på den anden side af Axeltorv. Men i forhold til Lundgaard og Tranbergs kobberdækkede bygning, virker Cobes overraskende "umoden". En ekstruderet, oval spiral er sjov på papiret, men mangler noget rafinnement til denne placering.

Forslaget har også modtaget færrest stemmer i Magasinet KBHs afstemning om de tre forslag. De andre tos forspring er ikke markant, men når mange stemmer på forslagene med en delvis bevarelse af Palads, så kan det meget vel være fordi, man er bange for mere kønsløs arkitektur i beton, glas og stål, hvis der kommer en helt ny bygning i stedet. 

Nordisk Film bør nu tage det modige skridt. Opgiv bevarelsen af Palads og udskriv i stedet en regulær arkitektkonkurrencve for en helt nybygget bygning med fem tegnestuer. Læg de fem forslag frem og lad beboerne kommentere, men lad i sidste ende en dommerkomité vælge — en dommekomité som man selv kan udgøre en fornuftig procentdel af.

På den måde vil man stadig tilbyde en vis grad af ejerskab til de fremtidige kunder i biografen — og demonstrere 'inddragelse' som Københavns Kommune i hvert fald på papiret ynder at fremme. Man vil have kontrol over processen, mens beboerne samtidig kan forvente, at biografens dommerkomité nok ikke vil vælge et af de forslag, der er mindst populært i befolkningen.

En indbudt arkitektkonkurrence med fem tegnestuer vil koste i omegnen af halvanden millon kroner — peanuts i det store billede for Nordisk Film i forhold til, hvor meget goodwill den vil kunne bidrage med. Endnu bedre vil det være, hvis man laver en en åben konkurrence hvor også nyere og yngre tegnestuer kan deltage — noget som der vil være stor interesse for, projektets potentielle prestige taget i betragtning.   

Der vil naturligvis komme protester fra 'Bevar Palads', men som med så meget andet: Når 'det nye' først er kommet, så tager man det ofte til sig og glemmer alt om 'det gamle'.

Optimalt for bybilledet vil det dog være, at Nordisk Film igen går ind i det konsortium, der vil overdække Vesterport Banegrav — og hvor Nordisk Film ville bygge et nyt Palads på det nye areal. Det vil give et mere sammenhængende område og endelig få lukket et af byens "åbne sår".

Dén plan er dog desværre blevet bremset af politisk modstand i kommunen, hvor blandt andet Socialdemokratiet er bange for at nedlægge Hammerichsgade som bilgade, mens Enhedslisten ikke ønsker fortætning og 'profitbaseret' udvikling på dette sted i byen. Og derfor er Vesterport banegrav stadig åben.

Der arbejdes stadig i kulisserne, men Nordisk Film vil ikke vente flere år på, at der måske, måske ikke, blæser nye vinde i Københavns Kommune. Derfor er vi, hvor vi er i dag, og det er ikke sandsynligt, at der inden for de nærmeste år politisk åbnes op for en overdækning af banegraven.

Det kan dog stadig nå at blive godt med et enkelstående nybyggeri af Palads. Men kun hvis xenomorphen aldrig når at blive født.