pixel

Ny bilpassage gennem den fredede Vestvold?

Københavns Kommune og Vejdirektoratet vil anlægge en ny to-sporet bilvej mellem Tingbjerg og Husum — direkte igennem den fredede Vestvolden.

ny vejforbindelse, tingbjerg-husum

Københavns Kommune ønsker at skabe bedre sammenhæng i området mellem Tingbjerg og Utterslevhus på den nordlige side af Fæstningskanalen og Husum Nord på den anden side. Derfor har de — i samarbejde med Vejdirektoratet — lagt planer for at skabe en ny vejforbindelse mellem bydelene i Nordvest.

En ny vej vil ifølge organisationerne åbne mulighed for byudvikling i og omkring det oprindelige Tingbjerg og knytte det til Husum — og dermed gøre området til en mere integreret del af den omkringliggende bydel.

Området Bystævneparken tæt ved Utterslev Mose er et af de områder i Husum, der i de kommende år skal udvikles og blive til en ny bydel med 900 nye boliger. Og dét område ligger lige ovre på den anden side af Vestvolden fra netop Tingbjerg. 

Den nye vejforbindelse er planlagt til at gå mellem Ruten og Langhusvej på Tingbjergsiden, igennem Vestvolden, over Fæstningskanalen via en vejbro i beton for til sidst at koble sig på gaden 'Bystævnet' i Husum.

Vejforbindelsen planlægges som en to-sporet vej med cykelsti og fortov i begge sider — og med en hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

"Væsentlig" påvirkning

Vejdirektoratet har gennemført en mere en 200-sider lang, såkaldt miljøkonsekvensrapport, der redegør for, hvordan en kommende vejforbindelse vil påvirke lokalmiljøet, herunder de nuværende natur- og parkforhold samt det fredede Vestvoldsanlæg.

Her lyder konklusionerne blandt andet, at påvirkningen af området vurderes at være "væsentlig". Blandt andet skriver man:

"Arealerne anvendes [i dag] dels som et roligt og nærrekreativt område for de omkringliggende kvarterer [...] Den planlagte vejforbindelse vil lokalt i nærområdet få en væsentlig påvirkning på landskab og byrum".

Man bemærker dog, at man — blandt andet ved at holde broen lavt i terrænet — har reduceret påvirkningerne:

"Stisystemet i området bliver opretholdt og tilpasset i projektet, så en del af disse påvirkninger bliver delvist afbødet [...] Helt lokalt vil vejforbindelsen være en væsentlig påvirkning, mens påvirkningen på længere afstand vil være moderat eller mindre. "

 Vækker ikke begejstring hos alle

Ikke alle er lige begejstrede for planerne. En kommende forbindelse vil nemlig kræve en gennemskæring af både eksisterede parkanlæg, stier, det fredede voldanlæg og altså etablering af en ny bilbro over Fæstningskanalen, hvor der i dag er en noget mere idyllisk lille bro til cyklister og gående.

En af Magasinet KBHs læsere skriver, at projektet »er ualmindelig drastisk, og vil betyde forringelse af området på rigtig mange måder.«

Læseren er dog enig i, at der er brug for bedre forbindelser til Tingbjerg:

»Ja, Tingbjerg har brug for bedre transportforbindelse, for eksempel tilkørsel til motorvejen i nordgående retning, eventuelt en forbindelse til Mørkhøjvej. Men (endnu) en vej i gennem Vestvolden?«. 

Projektet er i offentlig høring frem til torsdag den 26. maj. Du kan — ligesom læseren — stille spørgsmål og dele dit høringssvar med Vejdirektoratet her.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling