Into the Woods

Skoven er dyb, og alt kan ske - det er Stephen Sondheims musical ’Into the Woods’ et forrygende eksempel på, og i denne iscenesættelse går alt så strygende at man drømmende tænker om musicalekvilibristen mon sender ekstra magiske bønner ned fra den himmelstræbende bønnestage.

Den fortryllede skov er fyldt med eventyr - primært Grimms - med den barnløse bager (Christian Lund) og hans kone (Silke Biranell) som bindeled. De skal finde fire ting til heksen (Julie Steincke), som kan ophæve forbandelsen, og dermed bliver Askepot (Maria Wichmann), Rødhætte (Sofie Amalie Kronborg Christensen) og Rapunzel (Sandra Elsfort) viklet ind i Jack (Mikkel Moltke Hvilsom) og Bønnestagen. Så sjovt, heftigt og balstyrisk at man nemt kunne miste tråden.

Men fortælleren (Stig Rossen) har styr på det og bryder kærligt og bestemt ind i historierne - "giv hende nu den sko, så vi kan komme videre" - for at karaktererne skal opfylde deres roller og finde deres evige lykke. Askepot skal miste sin guldsko, Rapunzel skal lange hårpragten ud fra tårnet, Rødhætte skal møde ulven og Jack skal bytte sin ko for magiske bønner. Men det er rent anarki her, så når man tror det hele er endt lykkeligt, så følger karakterene (igen) andre impulser end de forventelige.

Der er således dobbelt op på opgør med traditionerne, når både eventyrets og musicalens feel good udfordres. Fuld af farce, men også små logiske lærestreger såsom at turde, ville og vove meget samt ikke mindst lære af alverdens fejl og tage personligt ansvar. 

Instruktør Peter Langdal har trimmet opsætningen siden premieren i 2017, så den energiske eventyrleg flyder veloplagt og med fremragende timing. Benjamin La Cours scenografi og Karin Betz’ kostumer er også ganske legende, så musikerne spiller med ved scenenkanten, de fleste i kjole og alle med små pip, hvæs eller pels klemt fast øverst på hovedet. 

Hele ensemblet er fabelagtigt, veteraner som nye talenter, og det synes ikke fair at fremhæve nogen. Men alligevel (i showets ånd): Joachim Knop og Henrik Launbjerg som de to langhårede, pastelfarvede prinser er bare en herlig historie for sig, og deres duet om kærlighedens vildfarelser er en uforglemmelig show(s)topper. 

Sondheim, der døde i november sidste år, var en af de mest innovative musicalskabere, og de fleste af hans værker har en kompleksitet, indimellem også atonalitet, der udfordrer på begge sider af scenekanten. En ekvilibrist af både ord og noder, som her hyldes på fornemste vis. 

’Into the Woods’ er et formidabelt blend af humor og visdom, fuld af overskud og charme. Hvor replikken "spørg dit træ" er ligeså naturlig som at ulve og prinser er ens, og at den der er igang med at fjoge i virkeligheden er den kloge, samt moralen om at der altid er et helt nyt drama efter den lykkelige finale. Selv Sondheim må fryde sig i denne eventyrlige musicalhimmel.