Barcelona fjerner 30 rådhuspladser biler til fordel for byrum
På 21 gader bliver tre kørebaner til én, og 21 nye, grønne pladser opstår i en design-revolution i Spaniens næststørste by.
Med en storstilet plan vil Spaniens næststørste by, Barcelona, nu næsten helt fjerne bilerne fra en tredjedel af gaderne i bydelen Eixample — og erstatte dem med plads til cyklisme og grønt.
Den enorme Eixample blev ligesom de københavnske brokvarterer anlagt, da den industrialiserede by sprængte sine egne, snærende rammer.
Som voldene i København faldt Barcelonas gamle bymur, og fra midten af 1800-tallet blev byen udvidet markant med mere end 500 kvadratiske karréer fordelt i et stramt grid med vinkelrette gader.
Ingeniøren bag, Ildefons Cerdà, opfandt i processen ordet urbanisering, som kom til at dække, hvordan planlægning af byer hang sammen med andre faktorer som byens økonomi og administration. Urbanisering blev et defineret, videnskabeligt emne.
De nye gader i Eixample — brede og snorlige — skulle give lys, luft, sundhed og effektiv transport til en befolkning der var stuvet sammen på alt for få kvadratmeter i Barcelonas gamle centrum.
Herinde var gaderne typisk tre meter brede, luften var forfærdelig, og det var svært at komme rundt med vogne på hjul — hvadenten de blev trukket af heste eller mennesker.
Plads gav også plads til biler
Hensigten var god, selv om det stramme gadenet i det nye Eixample også fik kritik for at være alt for monotont.
Men færdiggørelsen af bydelen i 1897 skete samtidigt med en anden lille revolution: bilens ankomst.
Samme år blev dieselmotoren opfundet, og i de kommende årtier voksede Europas bilejerskab eksponentielt. De snorlige gader i det nye Barcelona egnede sig rigtig godt til biltransport, og inde i karréernes gårde — hvor Cerdàs drømte om, at grønne fælleshaver skulle vokse frem — blev der gennem årene i stedet gjort plads til parkering.
Anno 2020 er Barcelona en af kontinentets mest forurenede byer, og beboerne i Eixample kæmper nu med præcis de samme problemer, som man gjorde i midten af 1800-tallet: Dårlig luft, ineffektiv transport og mangel på plads, grønt og offentlige opholdsrum.
Alt dét vil bystyret nu lave om på.
En tredjedel af de mange bilgader i Eixample vil over de næste ti år i stedet bliver til gader prioriteret cyklister og fodgængere. Hvor gaderne mødes, vil 21 nye, grønne pladser opstå. Her skal beboerne kunne mødes i bedre luft og med mindre larm omkring sig.
Der er i praksis tale om et redesign af Barcelona som koncept. Et areal på i alt 330.000 kvadratmeter vil blive inddraget fra bilismen — cirka 30 gange Rådhuspladsen.
Superæbler v2.0
Den nye plan er en voldsom udbygning af Barcelonas eksisterende program for superblokke, som der indtil videre er lavet seks af.
Spanierne kalder også disse blokke for supermanzanas — superæbler — og ikke uden grund.
En superblok er en klynge af ni kvadratiske blokke, hvor der bliver lukket for gennemkørende trafik. Biler kan stadig køre ind 0g ud af området, men ikke igennem, og på gaderne laves der cykelstier og grønne områder og bliver opstillet bænke, blomsterkrukker og legeudstyr.
Dét nedsætter biltrafikken i området dramatisk og skaber en grøn plet inde i midten af 'æblet'.
Men allerede nu tager Barcelonas bystyre altså næste skridt i deres kamp mod bilismen.
I det nye program vil 21 af Eixamples 64 gader blive fredeliggjorte og prioriteret ophold, cyklister og gående.
Første skridt tages med fire pladser og fire gader, der fremover kun vil have én bilbane mod nu typisk tre. På de redesignede gader må bilerne ikke køre mere end 10 km/t — ikke så meget hurtigere end man kan gå til fods.
Den præcise udformning ligger ikke fast endnu. Bystyret har netop udskrevet en designkonkurrence, der skal give bud på, hvordan man bedst udnytter den frigivne plads.
Deltagerne i konkurrencen har dog fået udleveret nogle retningslinjer, der giver en god indikation af fremtiden:
10% af arealet skal optages af planter, og der skal være indtænkt plads til at gå, børneleg, gode opholdssteder og springvand. Samtidig skal der stadig være aflæsningspladser til biler, så beboere og butikker fortsat kan køre varer tæt på døren.
De fire gader og pladser i første fase har et budget på cirka 270 millioner kroner, så Barcelona sparer ikke. Til sammenligning kostede den omfattende renovering af Købmagergade, Kultorvet og Hauser Plads i København godt 100 millioner kroner, og anlægsomkostninger i Spanien er 40-50% lavere end i Danmark.
De første fire gader ventes klar i 2023 — og alle 21 gader og 21 nye pladser i 2030.
Få adgang som plus-medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!