Old School: Vesterport og Vesterbro Passages historie

I den sydlige del er det Tivoli der fremviser grønt, men ellers er området omkring den gamle Vesterport noget af det mest metropolagtige man kan finde i København.

Tag på 800 års tur fra landlig idyl til modernisme og — måske — en fremtidig retur til grønne områder.

1200-tallet

København har vokseværk, og 1100-tallets miniputfæstning må udskiftes med et nyt og større anlæg.

Den nye fæstnings vestside løber langs Vester Voldgade, og byens første Vesterport placeres for enden af Vestergade — omtrent mellem hvad der i dag er en Netto og boghandelen i Politikens Hus.  

1660'erne

Svenskernes belejring i 1658-59 gør det pinligt klart, at byens gamle forsvarsværk er uddateret, og med de nyeste europæiske befæstningsmanualer i hånden sætter byen gang i en større modernisering af voldene.

Vesterport flyttes nu lidt mod syd — til en placering cirka midt på den nuværende Rådhusplads. 

1780

I sin egenskab af indfaldsvej til København — og dermed byens ansigt udadtil — skal det sidste stykke op til Vesterport gøre en god figur.

På den landlige strækning fra voldområdet og ud mod en lille samling huse for enden af Søerne anlægger man derfor en bred allé med en cirkelformet plads, som i 1797 bliver hjemsted for den imponerende Frihedsstøtte — en markering af stavnsbåndets ophævelse ni år tidligere. 

Pladsen omkring støtten bliver i københavnernes bevidsthed en slags mødested mellem by og land.

1843

Der har længe været byggeforbud på den ydre side af volden, så soldaterne oppe på toppen af den kan overskue nærområdet og se eventuelle fjender. Men industraliseringen er nu ankommet, og København presser på sine gamle rammer.

En vedholdende Georg Carstensen får som den første lov at bryde forbuddet og anlægger Tivoli klods op ad voldgraven — et stenkast fra Vesterport på den anden side af vandet.

Fire år senere får også Danmarks første jernbane dispensation til at slå sig ned i kvarteret ud for Vesterport og anlægger byens første banegård.

1857

Enevældens fald i 1848, industrialiseringens fremmarch og forskrækkelsen over koleraepidemien i 1853 er blandt årsagerne til at byens fire porte nu rives ned.

Vesterport fjernes som den tredje i rækken i 1857, men selve voldanlægget og voldgraven slipper i første omgang med livet i behold, og i ti år spadserer man fortsat henover vand for at komme ind i byen.

1867

Et lille stykke af den bevarede voldgrav fyldes op ved, at man skovler jorden fra volden ned i graven. Det gamle København får via en pariserinspireret boulevard nu fast forbindelse til voldkvarteret Vesterbro. 

Boulevarden får i 1874 det officielle navn Vesterbrogade, men kaldes i årevis Vesterbros Passage. Den bliver hurtigt byens hotteste gade. 

1880

Sløjfningen af selve volden går i gang, og kvarteret syder af iværksætterånd. Det er småt med boligbyggeri i området, men til gengæld skyder forlystelses­templer op i hobetal på de nye byggegrunde — heriblandt ’Dagmar-Teatret’ og det storslåede ’National’.

København markedsfører sig nu for alvor som en europæisk storby. 

1934

S-togsforbindelsen mellem Hellerup og København H afføder en hypermoderne station der med sin funktionalistiske stil — og en af landets første rulletrapper — får københavnerne til at spærre øjnene op.

Stationen får navnet Vesterport, selv om den ligger omkring 400 meter fra hvor byens oprindelige Vesterport lå.

Et forsøg på at frede stationsbygningen afvises i 2005 af Kulturministeriet.

1960

Vesterport Station er kun startskuddet til en funktionalistisk byggebølge, der i efterkrigsårene skyller ind over området.

Forfatteren Jacob Paludan skriver i 1947 om den by, der springer op omring Vesterport:

"Vesterport-distriktet har nok ikke helt bestemt sig; modernismens hest styrtede, lige da man havde gjort en indsats på den, og man ikke ved, hvilken slags verden man egentlig er i, men venter."

Fra 1950'erne er det kølige mastodontejendomme der præger det vestervoldske gadebillede.

Rosinen i enden bliver Arne Jacobsens 20-etages Royal Hotel, der er kraftigt inspireret af samtidens amerikanske kontorhøjhuse — særligt Lever House i New York.

2019

Det gamle voldkvarter er for mange besøgende det første møde med København, og det er her — blandt højhuse og lysreklamer,  at byen lugter mest af metropol. Med sine mange restauranter, biografer og diskoteker har bydelen bevaret det forlystelsesvaremærke, den fik tildelt for over 150 år siden.

Af samme grund er området ved nattetide ikke helt uvant med druk, opkast, slagsmål, gadetisseri og hvad der ellers ofte hører med til byture på dissse breddegrader.

2022?

Anno 2019 ligger der på bordet flere forslag til fornyelser af området omkring Vesterport Station og den hedengangne Vesterport.

Tivoli ønsker at lave hele den gamle Vesterbro Passage om til en bypark, og endnu et forslag til en overdækning af banegraven ved Vesterport er også på Københavns Kommunes to-do liste.

Der har i årtier løbende været fremlagt visioner for at bruge baneterrænet ved Vesterport til noget mere fornuftigt end et åbent hul med kig til togskinner, men omkostningerne har sat en kæp i hjulet på tidligere tilløb.

Efter en ingeniør-rapport i august 2019 sagde god for de trafikale konsekvenser af en ombyggelse af området, er der dog måske mere bund i det seneste forslag fra et konsortium, der blandt andet består af DSB Ejendomme.

Pr. oktober 2019 afventer Københavns Kommune dog en større analyse af fremtidens trafik i hele det område, hvor land og by engang mødtes.