Mordet i Orientekspressen

Overraskende vellykket genindspilning af Agatha Christies verdensberømte krimi – der er noget både for inkarnerede Christie fans og for de ca. 12 mennesker i verden, der ikke kender bogen. 

Det er altid vanskeligt at genindspille noget, hvor 1) forlægget er så kendt og elsket og 2)  der allerede er lavet ufattelig mange versioner (til både tv- og biograf), som man uundgåeligt vil blive sammenlignet med. Jeg vil dog vove pelsen og påstå, at der er tilstrækkelig mange nye elementer til at de fleste vil føle sig godt underholdt. 

Langt de fleste kender historien: Den legendariske detektiv Hercule Poirot befinder sig på den famøse Orientekspres, da en af passagererne bliver myrdet. Og så får Poirot ellers gang i de små grå hjerneceller, for det vrimler med mistænkte om bord på toget. 

Som i den seneste biografversion fra 1974 med Albert Finney i hovedrollen er Branaghs udgave fyldt med stjerner i både større og mindre roller, blandt andre Johnny Depp, Derek Jacobi, Penelope Cruz og Michelle Pfeiffer. Og ikke mindst instruktøren selv i rollen som Hercule Poirot. 

Der er næppe nogen tvivl om at Branaghs Poirot vil dele vandene, for den belgiske mesterdetektiv er i Branaghs skikkelse blevet en action-Poirot (!), som ikke viger tilbage for at jage en mistænkt til fods over farligt terræn. Og ovenikøbet en Poirot med en ulykkelig kærlighedshistorie bag sig (hvilket dog er et af filmens svagere punkter). Begge dele vil sandsynligvis irritere de Christie-fans, som mener, at man skal holde sig så tæt til bøgerne som muligt og at denne fortolkning går alt for vidt.  

Men Branaghs Poirot er bestemt ikke ringe og det er filmen heller ikke. Der er væsentligt mere humor end man er vant til fra Poirot og mere end bare antydningen af politisk bevidsthed (igen en afvigelse fra bøgerne). Og fremfor alt er der ofret mange penge på at skabe fantastiske billeder af et af verdens mest eksklusive tog. 

Fordi mange er bekendt med bogen, er det nok ikke spændingen ved at løse mordmysteriet, der kommer til at lokke folk i biografen. Men det der for alvor gør filmen seværdig er den perlerække af a-liste skuespillere, som bringer liv til et nænsomt moderniseret forlæg.