Crazy Christmas Cabaret: Shakin' up Sherwood

Intet er helligt når Vivienne McKee og hendes trup opsætter deres legendariske julestykke ’Crazy Christmas Cabaret’. Gennem de sidste 34 år har temaerne omhandlet alt fra oldtidens Egypten, Ringenes Herre, Robinson Crusoe og Hitchcock. I 2016-kabaretten er det endnu en af klassikerne der angribes: Robin Hood og hans lystige svende.

Vi tror, vi kender historien. Robin Hood og hans gæve følgere tager fra de rige og giver til de fattige, i deres omfordelingsprojekt i Sherwoodskoven. Dette imens de duellerer iført stramme grønne bukser og en lille fjer i hatten og synger lystige viser. Men der er en ny sherif i byen: En magtliderlig misogynist med orange hud og hentehår, der vil bygge en mur og herske fra sit tårn, Rump Tower. Hver gang hans navn nævnes skal publikum råbe "BOO", ligesom der skal lyde "HURRAY", når Robin Hood introduceres. Scenen er sat og vi har et klart fjendebillede, en elskværdig helt og en blomstrende kærlighedshistorie mellem ham og Lady Marion.

Men intet er forudsigeligt. Især ikke som førstegangspublikum, eller virgin som den faste del af publikum omtaler debutanterne. Hvorfor står der pludseligt en ufrivilligt sjofel, stor dragqueen med en champagneflaske på hovedet og leder efter Pokémons og Morten Messerschmidt? Hvorfor er hun senere i en telefonsamtale med dronning Margrethe og synger Adeles megahit ’Hello’ i sit kammer? Og hvorfor kunne jeg ikke stoppe med at skraldgrine, når jeg troede jeg var så sofistikeret at ’Shakin’ up Sherwood’ ville være alt for langt under bæltestedet til min smag?

’Crazy Christmas Cabaret’ har sin helt egen opskrift på succes, som frontkvinden Vivienne McKee, det fantastiske ensemble af performere og husorkestret over de seneste fire årtier har finpudset til et produkt, der ikke kender sit lige i det danske land. Det er en blanding af samfundssatire, larger-than-life-produktioner og sjofle hverdagsbanaliteter. Samtidig er det en påmindelse om at alting ikke skal tages alt for alvorligt.

Så lad de fine fornemmelser blive derhjemme og overgiv dig. Der er en grund til at utallige mennesker ser ’Crazy Christmas Cabaret’ som en ligeså vigtig årlig tradition som pakkelegen, Disneys juleshow og dansen om træet. Det er et hardcore publikum, der år på år sætter sig i Tivolis Glassal og giver sig hen. Et publikum der efter showet kunne røbe for mig at årets opsætning i Sherwood er blandt de bedste, sjoveste og mest opfindsomme i perlerækken af skøre julekabaretter.