Crazy Christmas Cabaret – Fogg’s Off

Det var som da Grinchen stjal julen, da det sidste år lød at Crazy Christmas Cabaret spillede på sidste vers. Tanken om en jul uden London Toast Theatres gakkede juleshow var for meget for mange, de kom op af sofaerne og protesterede. Rør blot ikke ved min gamle jul. Derfor var det en enorm lettelse, da Tivoli kunne afsløre at 175-års jubilæet skulle fejres med endnu et juleshow med Vivienne McKee og company – om end hun selv har trukket sig væk fra selve scenen.

Selv spøger hun i kulissen som forfatter og instruktør i hvad mange er enige om er den bedste opsætning af Crazy Christmas Cabaret længe ’Fogg’s Off’. En genfortælling af Jules Vernes ’Jorden Rundt i 80 dage’ med den excentriske Phileas Fogg, der i 1872 grundet et væddemål netop forsøger at nå jorden rundt på 80 dage.

Men kender man til Vivienne og London Toast Theatre, er det klart at et forlæg blot er en rammefortælling, og at mange af brikkerne indenfor rammen ville få Jules Verne til at rynke på næsen. Publikum derimod kender de samtidige referencer som hvidvasksager, de rivaliserende frenemies Ronald Rump og Vladimir Butin, og dansebevægelserne floss og dab – du ved hvilke når du ser dem.

På turen rundt om kloden besøges velkendte destinationer som Suez, Bombay og Hong Kong, hvilket giver rig mulighed for store dansenumre som ’Walk Like an Egyptian’ og ’Kung Fu Fighting’, og tilhørende stiliserede orientalistiske scenografier og klædedragter. Der er hverken yellow- eller black-face på scenen, men det er tæt på. Og undervejs på den lange rejse kan man et øjeblik komme i tvivl om det er god tone og nødvendigt at overkarikere den indiske prinsesses accent, og om det overhovedet er særligt sjovt.

Det er dog få øjeblikke man sidder tilbage med energi til at undres og overveje, for årets Crazy Christmas Cabaret kører stramt og i højt tempo, og det fungerer af mange årsager. Måske har det hjulpet at rydde lidt op i karaktererne, og ikke lade Viviennes karakterer kæmpe om spotlyset med de resterende.

Musikken spiller, koreografien kører og Kirsten Brink, der igen i år står i spidsen for scenografi og kostumer, har gjort et enormt arbejde – selv hvis man blot ser på parykkerne og kostumerne til Andrew Jeffers’ fantastiske Lady Wobblebottom. Allerede i navnet kan man se hende for sig, og hun smyger sig i ikoniske kostumer som Fransk Stuepige, Geisha og ikke mindst Frihedsgudinden. Stor cadeau!

David Bateson, der for tredje år i streg blandt andet spiller den orange præsident, er skarp og sjov, og da den politiske figur som pauseklovn er skubbet lidt til siden er der mere plads til at lade den egentlige fortælling udspille sig. Det er kapløbet mellem Bennet Thorpes overraskende sexede russiske grev Butin og hovedpersonen Phileas Fogg – eller Philippa?

For stykket bliver en verdensomfattende forviklingskomedie, da Jefferson Bonds karakter, den forventede hovedperson, kommer til skade og ligger i koma størstedelen af de 80 dage. Han må erstattes af søsteren, og pludseligt giver det mening at Katrine Falkenberg står midt på plakaten i luftballonen. Jefferson får dog lov til at spille en lang række af showets sjoveste bikarakterer, der i de mindste bevægelser og detaljer afføder enorme latterkramper fra salen.

De er alle helt fantastiske, på scenen, bag scenen og på orkesterbalkonen. ’Fogg’s Off’ er noget af det sjoveste, der længe er set i Glassalen, og et håb om at den satiriske musikalske juletradition har mange flere år foran sig. 35 More Years! Make Christmas Great Again!