Crazy Christmas Cabaret: The House of Uhygge

Julelysene tændes, klokkerne ringer og der er lagt I pejsen til det, vi i Danmark er blevet så kendte for. Nej, ikke koranafbrændinger, Muhammedtegninger og et kluntet forhold til ytringsfriheden, men det ord der efter sigende kun findes på vores lille sprog; Hygge! Dog er der sneget sig et U foran hygge, pludseligt lyder der et tordenbrag, og scenen indtages af zombiedans til tonerne af Michael Jacksons ’Thriller’ – Årets Crazy Christmas Cabaret er i år ’The House of Uhygge’, et spin på den brede vifte af gotisk litteratur.

På et gammelt gods i Skotland bor fortællingens helt og heltinde: Hamish MacDonald med rødt hår og så tyk skotsk accent at man hurtigt kigger rundt efter underteksterne, og Gwyneth Honeypot, der ligesom hendes Paltrow-navnesøster søger guldet for enden af regnbuen via salg og marketing af diverse wellnessprodukter. I det lyserøde outfit og den lange blonde Barbie-paryk, bryder Katrine Falkenberg ud i stykkets første rigtige musicalnummer, ’Popular' fra ’Wicked’, med enkelte små twists. 

Musikken akkompagneres fra det lille glasbur over scenen, hvor tre musikere spiller på alle instrumenter, og underbygger handlingen, humoren og humøret med diverse lydeffekter, der særligt i år rammer plet, og fremhæver den glæde og spontanitet der er på tværs af scenen og rummet.

Denne glæde og spontanitet er særligt nærværende i årets opsætning, der hverken er spændt op på et bestemt plot fra litteraturhistorien eller på politiske parodier, som det ellers er set de seneste mange år. Donald Trump dukker op i et splitsekund og ånder os klamt i nakken, men derudover er David Bateson frigjort fra sin mangeårige Trump-karakter der i mange år har hjemsøgt scenen. 

Bateson spiller nu et reelt uhyre, da helten MacDonald efter en interrailtur til Transsylvanien møder greven med kappen og de spidse hjørnetænder. Han er interesseret i at købe det skotske gods, sammen med hans skønne partner Necrophilia, den tidligere natklubsangerinde Lola Lieberdick, der som en af Vivienne McKees mest elskede karakterer igen har fundet sit ormehul til at snige sig ind i endnu et kapitel af den skøre julekabaretsaga. I en cadeau til Liza Minelli, Marlene Dietrich og Madonna der ligeledes fejrer sit 40-års jubilæum, viser McKee at hun hører hjemme på denne scene, ikke bare i kulissen.

Hendes mest folkekære karakter må dog være Dr. Van Helsingør, der tilbage i Skotland tilkaldes for at opklare nogle mystiske dødsfald, efter den transsylvanske greve er kommet til området. Han hjælpes af en anden detektiv med ubeslutsom dialekt, Detective McToggle (David Bateson), der efter at drikke Dr. Jekylls Jekyll-juice pludseligt må ud i endnu et hurtigt garderobeskift og bliver musicalhistoriens frækkeste doktor i hofteholder og korset, Frank-N-Furter fra ’The Rocky Horror Picture Show’. Tak for det!

Batesons karakter bliver igen i år modtageren for Andrew Jeffers’ pantodame-karakters kærlighed og begær. Hun hedder denne gang Dame Hyacinth Nutcracker, men du kan kalde hende Hy, og sige "Hej Hy", når hun kommer på scenen, eller "Hej hej Hy", når hun går. Som altid er charmen og personaen det eneste, der er større end de enorme, fantastiske rober, igen i år kreeret af mageløse Kirsten Brink. 

Af andre gengangere, møder vi igen i år Kevin Kiernan-Molloy - som Dr. Jekyll, en transylvansk taxichauffør og en massemorder der under vampyrernes forbandelse trækkes rundt på scenen med en kropskontrol og fysisk komedie af højeste kaliber. Det er en enorm glæde at se de forskellige faste personaer, som vi gennem årene har forelsket os i, og se hver af performerne brillere og tage plads, for så igen at give plads til næste segment. 

Ikke alting er dog ”same procedure as last year”. Ny på scenen er Sebastian Harris, der lægger ud med at spille helten MacDonald, men for alvor skinner når han i vest og en krops-contouring der får Kardashian-klanen til at ligne blege spøgelser, stiller skarp på woke-debatten og bryder ud i en parodi af Ryan Goslings ”I’m just Ken” fra årets bedstsælgende og mest virale film ’Barbie’. Det må have været dyrt at skaffe rettighederne til denne, men det er hver en krone værd.

’House of Uhygge’ er en perlerække af komiske indslag, kære karakterer og ørehængere. Både de sjove parodier men også den gode musik, som udover alt det førnævnte også inkluderer Talking Heads ’Psycho Killer’, ’Wuthering Heights’ af Kate Bush og en smuk jazzet version af Britney Spears’ ’Toxic’. 

Det er glædelige gensyn og tåkrummende publikumsinddragelse fra bedste skuffe, og selvom scenen er fyldt med monstre og uhygge i årets opsætning, skal du ikke være bange! Det er den bedste opsætning af Crazy Christmas Cabaret længe, og et klart pejlemærke om at den stolte tradition nok skal fortsætte, om end London Toast Theatre skal finde en ny scene efter 25 stærke år i Tivolis Glassal.