Our Kind of Traitor

Jeg må allerførst indrømme noget. Denne var jeg først ret lunken overfor, men siden pressevisningen for noget tid siden, er den blevet lidt bedre. Forklaring følger.

Et par, der kæmper for at finde ind til hinanden igen, rejser på ferie. Hun (Naomie Harris) er advokat og han (Ewan McGregor) er en blød professor. Her møder de Dima (Stellan Skarsgård), pengevasker og revisor for den russiske mafia. En alliance opstår, et spil for at komme ud af underverdenen med livet i behold.

Så langt, så godt. Hvis man som publikum nu forventer spionage på højt, international plan, biljagter og vildskab, eller forræderi, så bliver man først skuffet, fordi man bruger en del af filmen på at vente på noget, der ikke kommer. I stedet får man et ultrasmukt filmet og iscenesat spiondrama, hvor karaktererne har psykologisk dybde og facetter. Altså, bevares, der er action, men ikke i rå mængder. 

Det, der skete, siden jeg så filmen, er naturligvis tv-serien 'Natportieren’, som også bygger på en historie af John Le Carré. Der er en grundtone og et fortælletempo til fælles. 'Our Kind of Traitor' har også øje for embedsværket og politikken bag den britiske efterretningstjeneste, den overdrevne luksus hos dem, der lever af andres død og har ufattelige midler til rådighed.

Skuespillet og stemningen er overordentligt fint, særligt Stellan Skarsgårds rå russer er dragende. En vodkaklovn, der ved for meget. Følsom familiefar og brutal bjørn. En mand, der desperat mangler en ven.

De venner er til gengæld nærmest fejlcastet. Miss Moneypenny og Obi-Wan Kenobi som det mest almindelige par, der pludselig skal infiltrere et internationalt mafiamiljø og slås? Det ved vi jo, de kan. Kampen for overlevelse føles ikke helt ægte. De spiller for meget indenfor et lille felt uden rigtigt at komme med noget nyt, der får en til at glemme, hvad de ellers kan spille.

Damian Lewis' embedsmand er til gengæld forrygende tør. Så britisk, at han laver mad iført forklæde og skjorte. Så indigneret, at man føler, at han har voldeligheden ventende inde bag de nydelige manchetknapper. En tresserhelt, der gør, hvad han kan.

Nogle gange har vi ikke andre valg end at hjælpe en ven, også selvom det betyder, at vi synker ned i kaninhullet. Om man er spion, forræder – eller anmelder.