Short Time Together

Intense, slovakiske stemninger møder stringente, engelske linjer og israelsk farvefest. ’Short Time Together’ er en balletmenu bestående af tre yderst forskellige, små retter. De tre balletter varer omkring en halv time hver, og der er indlagt to pauser, hvilket er nødvendigt for at skylle både ganen og hjernen imellem de så forskellige serveringer.

Slovakiske Natalia Horenca er kvinden bag den første dramatiske ballet ’The Death That Best Preserves’. Her leges der med det klassiske balletudtryk: Der er tylskørter, passionerede parkompositioner og synkrondans for fulde gardiner, men samtidig har udtrykket et absurd og overdramatisk twist. Det er visse steder overraskende og humoristisk, som da alle danserne i højt firspring kaster sig ud over scenekanten og ender i orkestergravens mørke. Men andre steder fremstår det mest bare overkørt uden at bringe så mange nye nuancer til den klassiske balletstil.

Rytmen i balletten består af skiftevis langsomme, smukke koreografier med bløde dansere i hudfarvede trikoter og hurtige, twistede indslag med strut og fart over feltet. Det er især de langsommere passager, der løfter sig og får os til at indleve os, selvom man godt kunne ønske, at danserne gav endnu mere slip. Hvis man virkelig ønsker at lave noget moderne, overraskende og frit, hvor ville det så være interessant, hvis danserne var rigtigt nøgne, eller hvis de twistede sekvenser var endnu mere vilde og løsslupne.

Løssluppenhed savnes dog bestemt ikke i aftenens anden balletservering. Her møder vi israelske Idan Sharabi og 12 unge dansere i farvestrålende hverdagstøj a la United Colors of Benetton. Danserne både starter og slutter forestillingen med at gå rundt mellem publikumsrækkerne, og allerede her brydes Gamle Scenes noget konservative atmosfære og ditto forventninger til danserne på forfriskende vis. Udtrykket er legende og timingen fri, hvilket betyder en organisk fremstilling af 12 kroppe, der både eksisterer i egne bevægelser og smelter sammen til én. Især når tempoet er højt, opstår den overrumplende kalejdoskop-effekt, hvor ben, arme, hoveder og numser slet ikke kan skelnes fra hinanden.

Men det er først, da vi når til aftenens tredje fremvisning at taget for alvor løfter sig over Gamle Scene. Nederlands Dans Theaters huskoreografer, spanske Sol León og engelske Paul Lightfoots ’Short Time Together’ fremstår som aftenens absolutte højdepunkt.

Et stort filmlærred med enkle og lysende skarpe billeder af helt almindelige ansigter og kroppe, der bevæger sig ganske langsomt, matches på skæv, men hamrende præcis facon af danserne på gulvet. I et uforudsigeligt, kuldegys-fremkaldende splitsekund bevæger en hånd på lærredet og en hånd på gulvet sig på præcis samme tid. Lidt efter gentager det sig på en ny måde. Det er ikke til at forklare, men det går direkte ind. Her er koreografer, der har sans for timing. Balletten varer en halv time, men føles som et øjeblik. Det her er dans, når det åbner sig på scenen som et forførende drømmeunivers.

’Short Time Together’, der løftes af et 30 mand stort orkester, er bestemt værd at vente på som aftenens dessert. Sammenhængen mellem de tre små balletretter kan være svær at få øje på undervejs, og mest af alt kommer aftenen til at stritte i forskellige retninger, hvilket dog kan sluges på grund af en række dragende, intense, overraskende og bevægende danseøjeblikke.