Den Usynlige Kvinde

En af den slags film, der tager sig god tid til at udfolde sig. Men resultatet er en nuanceret og gribende skildring af såvel en tidsperiode som af en kvinde, hvis skæbne endte med at være uløseligt forbundet med forfatteren Charles Dickens.

’Den Usynlige Kvinde’ udspiller sig skiftevis i 1883 og i en række flashbacks startende i 1857, hvor Nelly Ternan møder Dickens for første gang. Han er midaldrende, gift og har 10 børn. Hun er 18 og lever som omrejsende skuespillerinde med sin mor og sine to søstre. Langsomt opstår der et forhold mellem den succesfulde forfatter og den væsentligt yngre kvinde. Og selv om de begge er dybt forelskede, må Nelly affinde sig med at være Dickens' hemmelige elskerinde, for på den tid er det utænkeligt, at han kan lade sig skille.

Historien afdækkes langsomt og stilfærdigt og det er svært ikke at blive ubehageligt berørt over det kvindesyn, som herskede i denne periode. Især én scene illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor lidt indflydelse kvinder havde på deres situation: Dickens har hensynsløst gennemtvunget et møde mellem sin kone og elskerinde, som begge parter – skønt lige ilde berørt – gennemfører med upåklagelig høflighed.

Med ’Den Usynlige Kvinde’ er Ralph Fiennes ikke klatret over, hvor gærdet var lavest. Han både instruerer og spiller den mandlige hovedrolle ganske fortrinligt. Det er let at glemme, at dette kun er hans anden film som instruktør – han debuterede med filmatiseringen af Shakespeares teaterstykke ’Coriolanus’ i 2011. I sin nye film får han lokket en række meget overbevisende skuespillerpræstationer ud af alle medvirkende, hvor især Felicity Jones som titlens usynlige kvinde fortjener at blive fremhævet.

Desværre er filmen en anelse for lang. Ikke rækken af flashbacks, men den del af historien, der foregår i 1883, hvor den modne Nelly har etableret en ny tilværelse og kun nødigt taler om sin fortid. Men dette er en mindre indvending, for ’Den Usynlige Kvinde’ er en ekstremt seværdig film, som fortjener et stort publikum.