Hvor er du egentlig grim når du er liderlig

Det ene øjeblik udspiller der sig et tå-krummende trekantsdrama, det andet øjeblik en kærlighedserklæring til en holdningsløs papskive. Bølgerne går højt, men skrøbeligheden er også at fornemme bag de morsomme og eksplosive bekendelser i ’Hvor er du egentlig grim når du er liderlig’.

Afmagt, forelskelse, en overvældende flirten med det forbudte, tomgangen og tosomheden sætter skuespillerne på en opgave, hvor de former det moderne menneskes plads i et forhold med bravur. Scenografien er enkel og problemerne genkendelige i Ken Vedsegaards satiriske iscenesættelse af Kirstine K. Høgsbros tekst.

Skuespillerne bærer deres egne navne – Mia (Sylvester), Ole (Boisen) og Vicki (Bak Laursen) – og folder sig ud med en masse små anekdoter, monologer og dialoger, der bindes sammen i en dynamisk forestilling om det at være kærester, eks-kærester, gift, forældre... og lige på grænsen til skilsmisse.

Mia og Ole får endelig en aften for dem selv, for de har fået en babysitter til at passe på deres barn. Ryg mod ryg snurrer de langsommeligt rundt på scenen, uden at se hinanden i øjnene. Aftenens store samtaleemne bliver den fordømte rødvinsplet, som Ole får, da han spilder på sine jeans. Mia kan ikke glemme pletten, og når hun forsøger, så river Ole op i det lille uheld igen. Sådan går aftenen med forpustet stilhed og krampagtige forsøg på at virke afslappede, og hvor akavetheden rigtig får lov at blomstre.

’Hvor er du egentlig grim når du er liderlig’ er knivskarp dialog med en god portion genkendelig galskab og tre skuespillere, som formår at levere en vedkommende og morsom præstation med stor forståelse for den kompleksitet, der er i et parforhold.