Alle elsker kærlighed

Ind kommer fire meget forskellige kunstnere klædt i hvidt, bærende på et stort, skinnende ballonhjerte. Rasmus Nøhr med sin trofaste guitar, Pelle Hebsgaard med sin sprængfarlige energi og mimik, Charlotte Fich med sin fængende fortælleevne, og en Linda P, som bare ka’ det der med levering af vittigheder.

Det ene øjeblik er vi midt i en lille uskyldig flirt imellem Fich og Hebsgaard over iPhonen, det andet øjeblik ligger sidstnævnte i fosterstilling efter dødsstødet leveret af Fich. Hun vinder nemlig en pris (bogstaveligt talt) for sin evne til at sætte sig selv på en sidsteplads i sit eget liv og lade kærlighedstromlen maje hende af banen. Hun skodder kærlighedssymbiosen for at finde sig selv. Og her sættes rejsen i gang. Rejsen mod selvrealisering, den ægte kærlighed og spørgsmålet, om det er muligt at opnå begge.

Dramatiker og psykolog Kirstine K. Høgsbro – der tidligere på året var aktuel med trekantsdramaet ‘Hvor er du egentlig grim, når du er liderlig’ – har igen sat parforholdet anno midt-00‘erne under lup via musik, stand up og historiefortælling.

Flere personlige historier bliver udklækket undervejs og skaber et fint rum for nærvær. Det bliver overdrevet og følelserne fyger i flint over de skrå brædder. Den ene vittighed bliver elegant serveret i halen på den næste og de fleste gange, gerne leveret af Linda P, skabes der god ligevægt imellem pladderromantik og kynisme.

Der er mange fine sekvenser i forestillingen, især giver jeg latteren frit løb, når smørbollebløde Nøhr bliver sat på plads af en knapt så stueren Linda P: Nøhr er umådeligt selvudslettende og kærlighedsfikseret i hver replik, imens Linda P skruer bissen på med sin rå attitude og himmelvendte øjne.

Til højre på scenen tryllebinder kunstneren Jakob Tolstrup med sin LED-skærm og skaber et lækkert, levende rum for de spillende at bevæge sig rundt i. Jeg følte mig oftest godt underholdt af et velskrevet manus og fire sværvægtere, som hér får lov til at gøre præcis dét, de er bedst til.