Ti minutter til metroen og 15 minutter til alt det andet

Alt er bæredygtigt, grønt og genanvendt. I hvert fald hvis vi skal tro butikkernes og entreprenørernes skilte i de nye byområder. Alle forsøger de at kaste værdier og holdninger ind i deres kommunikation for at fremstå attraktive og moderne.

Problemet er, at de gode værdier drukner i byområder som enten er tømt for funktioner, hvor borgerne kan handle eller mødes, eller lander på en vindblæst græsplæne mellem trøstesløse punkthuse.

Se bare Ørestaden hvor man kan postulere nok så meget liv, men hvor bydelens eneste ægte kvalitet er nærheden til den københavnske metro som i sig selv udgør byens største kvantespring i de seneste 20 år.

Resten af Ørestaden fremstår som en dårlig kopi af Le Défense i Paris der dog på sin egen måde har en storhed, som vi ikke finder på Amager, ligegyldigt hvor lang tid, vi leder.

De konservative havde i deres valgprogram op til kommunalvalget et forslag om, at alle københavnere maksimalt skal have 10 minutters gang til den nærmeste metrostation.

En begavet idé som i sig selv vil skabe mere balance i byen. Mens vi i centrum og brokvartererne er godt dækket ind med metroen, er borgerne i f.eks. Brønshøj dårlig serviceret med offentlig transport.

Metroen skal binde byen sammen — ikke kun som infrastruktur men som fællesskabs- og oplevelsesgenerator for alle bydele. Men det kræver selvfølgelig, at dens fangarme når alle — også byens yderste kvarterer mod vest.

Alle servicetilbud inden for 15 minutter

Men byliv handler ikke kun om smart infrastruktur men også om at sikre servicetilbud i lokalområderne og om steder, hvor folk kan mødes. Derfor skal små handlende have særlige muligheder for at etablere sig i lokalområderne, beboer- og medborgerhuse skal have gode vilkår, og fællesskabsarealer skal tilgodeses frem for andre planformål.

15 minutter til fods bør det højest tage at nå disse faciliteter. Det er et supplement til idéen om, at det højest skal tage 10 minutter at nå den nærmeste metro.

Det gode liv med kvalitet, indhold og en følelse af tilfredshed for den enkelte rækker både indad og udad. Det første tilgodeses med en blivende fornemmelse af at høre til — i familien, på arbejdspladsen men også i sit lokalområde. Det udadvendte skal sikres ved en metroforbindelse til alle københavnere som skal kunne nås på blot ti minutter på gåben.

10 minutter og 15 minutter — til oplevelser, udadvendt liv og følelsen af tryghed. Dét kan være en opskrift til den byudvikling i København som synger på sidste vers.

For inden vi ser os om, er byen fuldt udbygget. Nordhavn er fyldt op, det samme er Sydhavn og meget snart er det gamle jernbaneterræn også fuldt disponeret. Men der er lommer hist og her, som kan vægte menneskelige dimensioner, indadvendt tryghed og genkendelighed og udadvendt udsyn til resten af byen.

Lad os få beslutningen om mere metro nu — og lokalplaner der tilgodeser liv dér, hvor folk bor.

—

Vær med i debatten om byen. Send indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.