Har Københavns Kommune handlet ulovligt i sag om 'lukket' Royal Arena?

For nylig skete der dog en lille smule i multiarenaen, der er blevet tvunget til at fjerne noget tildækkende folie fra flere vinduer, så stueetagen er blevet en anelse mere transparent og åben.

Men de lokale føler langt fra, at dét er nok og mener, at der er gevaldige problemer i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings (TMF) behandling af sagen — problemer der også påvirker befolkningens retssikkerhed. 

Det er en lidt speget sag, vi her skal kigge på, så vi starter med et hurtigt resumé.

Arena var blevet indadvendt 

Tilbage i januar 2023 kunne vi berette, at en politiker måneden før havde spurgt embedsværket i TMF, om det var korrekt, at dele af lokalplanen for Royal Arena ikke blev overholdt. Christopher Røhl fra De Radikale var nemlig blevet gjort opmærksom på en klage helt tilbage fra juni 2020.

En beboer havde ved den lejlighed klaget over, at stueetagen i Royal Arena hverken blev anvendt som foreskrevet i den politisk vedtagede lokalplan, eller var indrettet som det var blevet bestemt. Her var ikke udadvendte aktiviteter, som det ellers var planlagt, og facaderne var overvejende tillukkede med vinduer der var enten var af matteret glas eller var klistret over med folie, man ikke kunne se igennem.

TMF svarede ved den lejlighed, at behandlingen af klagen stadig var i gang her 2½ år senere — noget der måske vil kunne undre nogen med tanke på, at der ikke var tale om en særlig kompleks sag at tage stilling til.

Nogle dage senere, den 20. januar 2023, skrev en lokal beboer — Nick Vikander — et opinionsindlæg i Magasinet KBH. Vikander er også tidligere medlem af Amager Vest lokaludvalg 

Her uddybede han kritikken i klagen sendt til TMF i 2020: Royal Arena skulle have skabt byliv i området med en aktiv stueetage, men fordi lokalplanen ikke er blevet overholdt, er det endt ganske anderledes. Vikander havde fået aktindigt i behandlingen af klagen og undrede sig over, at der tilsyneladende intet var sket i sagen siden juli 2021.

Den nye opmærksomhed fra Christopher Røhl og Magasinet KBH fik dog tilsyneladende sat lidt fut i sagsbehandlingen, for allerede den 10. marts kunne vi berette, at et påbud om at rette op på forholdene nu var på vej fra TMF til Royal Arena. 

Indblanding fra direktionen

Nu skriver vi så august 2023 — altså godt tre år efter, der blev klaget — og her kunne man jo nærliggende tro, at problemet var blevet løst, og at Royal Arenas stueetage var blevet til et knudepunkt for pulserende byliv i det ellers ofte udskældte Ørestad.

Men dét ville være en overdrivelse af de større.

For det første har det siden marts vist sig, at TMF vurderer, at selve "anvendelsen" af stueetagen i Royal Arena ikke strider mod lokalplanen. En lokalplan er at betragte som en "lokal lov", vedtaget af Borgerrepræsentationens politikere.

For det andet står det nu også klart, at den eneste ændring der er sket på Royal Arena er, at ejerne er blevet pålagt at fjerne noget folie, der var opsat på visse vinduer. Flere andre vinduer, der består af matteret glas, er ikke blevet krævet udskiftet, selv om TMF erkender, at de strider mod lokalplanens krav om en transparent facade i stueetagen.

Hvorfor?

Spørger man Nick Vikander, der fortsat er involveret i sagen, skyldes det involvering fra TMFs direktion — en involvering der strider mod god forvaltningsskik. Og derfor har Vikander nu klaget over TMFs håndtering af sagen til TMF selv.

Vikander har fået yderligere aktindsigt i sagen, og af den fremgår, at den relevante afdeling i TMF tilbage i 2021 stod fast på, at Royal Arean skulle udskifte det uigennemsigtige glas, så facaden kunne blive åbnet op, som det var planlagt. Et udkast til et brev med et påbud til ejeren af Royal Arena var allerede blevet skrevet.

Men så beder direktør i TMF Michel Schilling afdelingen om, at man "holder hesten". Og lidt senere — i juni 2021 — viser aktindsigten, at Schilling har "betænkeligheder" ved de omkostninger, der vil være forbundet med at udskifte det matterede glas. 

Derfor beder Schilling afdelingen om, at man "ser på muligheden" for at lade facaderne være, som de er. Sidst på måneden bliver der afholdt et møde — som vi ikke kender indholdet af — mellem Schilling og planaddelingen (PARC), og efter flere måneder med stor aktivitet i sagen, sker der efter dette møde ifølge aktindsigten ikke mere overhovedet.

Det er nemlig her, at hullet på 1½ år opstår. Der findes ingen sagsakter mellem juni 2021 og december 2022, hvor altså Christopher Røhl fra De Radikale spørger TMF, hvad der sker i sagen.

Herefter er der altså pludselig aktivitet igen, og sagen ender med, at Royal Arena ikke pålægges at udskifte det matterede glas, som planafdelingen PARC ellers oprindeligt stod fast på skulle ske.

"Manglende koordinering"

Magasinet KBH har tidligere spurgt TMF om, hvorfor der er en pause i sagsbehandlingen på 1½ år.

Ved dén lejlighed lød svaret, at:

»Sagen har i en periode stået stille, fordi der for tiden er lange sagsbehandlingstider på byggesager i Københavns Kommune, herunder særligt for lovliggørelsessager [...] I den aktuelle sag har en manglende koordinering internt i forvaltningen vedr. de anmeldte forhold, beklageligvis også gjort at sagen har stået stille i en periode.«

Dét var før oplysningerne om direktionens engagement i sagen var kommet frem. Og da Magasinet KBH informerer Nick Vikander om svaret — sammenholdt med direktør Michel Schillings involvering i sagen — spørger Vikander derfor: 

»Hvorfor går sagen i stå i så lang tid, hvis Michel Schilling kun beder sine medarbejdere om at undersøge en eventuel dispensation? Hvorfor ændrer TMF pludselig deres vurdering, når de genoptager sagen i 2023, og erklærer at vinduer ikke var ulovlige alligevel? Det lyder ekstremt usædvanligt.«

Magasinet KBH sender spørgsmålet videre til TMF. Altså: Hvad var årsagen til den 1½ år lange pause umiddelbart efter et internt møde om en sag, der ellers var stor aktivitet omkring.

TMF holder dog fast i det oprindelige svar om almindelig travlhed og manglende koordinering.

Spekulation i lovliggørelser?

Samtidig spørger Magasinet KBH dog også TMF, om det er normalt, at direktionen involverer sig i en sag, der ellers skal behandles af den relevante afdeling. Her lyder det:

»Det er normal praksis, at direktionen bliver involveret, hvis sager for eksempel er principielle eller har stor politisk bevågenhed.« Og TMF forstætter:

»Direktionen har det overordnede ansvar for at sikre, at der forvaltes lovligt, og det indebærer blandt andet at sikre, at princippet om proportionalitet bliver overholdt. Det vil sige, at der i alle afgørelser skal tages hensyn til, at der er en rimelig balance mellem konsekvenserne af et muligt ulovligt forhold og omkostningerne ved at lovliggøre det.«

Og dét er ifølge TMF årsagen til, at Schilling træder ind i sagen. De slutter:

»Et påbud om udskiftning af alle vinduerne kunne potentielt stride mod princippet om proportionalitet, og det er blandt andet dette forhold, Michel Schilling beder afdelingen om at undersøge nærmere. I sagen blev det konkret vurderet, at forholdet kunne lovliggøres ved at fjerne tilklæbningen (filmen) på vinduerne.”«

Med andre ord siger TMF, at det ville være for dyrt at udskifte det matterede glas set proportionelt i forhold til, hvad man får ud af det. Og derfor lovliggøres det ulovlige forhold i stedet med et pennestrøg — et værktøj som en forvaltning også råder over. Royal Arena behøver dermed ikke at udskifte glasset alligevel.

I et tidligere svar til Magasinet KBH har TMF ligeledes sagt, at "i en sag om lovliggørelse skal anvendes det mindst indgribende middel."

Dét faktum, og eksemplet fra Royal Arena, åbner selvfølgelig det spørgsmål, om bygherrer kan spekulere i disse lovliggørelser via pennestrøg i stedet for at bruge penge på at ændre på de ulovlige forhold:

Altså, hvis man ikke ønsker at rette sig efter den politisk vedtagede lov for et projekt, kan man så blot lade være, hvis man vurderer, at TMF senere hen allilgevel vil anse det for at være uproportionelt at stille krav om, at loven bliver overholdt, fordi det vil være for dyrt?

Nick Vikander er i hvert fald alt andet en tryg ved processen og har klaget til TMF over brud på god forvaltningsskik. Klagen går blandt andet på den meget lange behandlingstid, at emails fra Vikander til TMF er blevet ignoreret, at der mangler dokumenter i aktindsigter og at forhold der efter reglerne skal undersøges på grund af den oprindelige klage over Royal Arena reelt ikke er blevet det.   

Ifølge Vikander har TMF overtrådt deres "notatpligt" ved at holde relevant information ude fra sagsloggen. Man har også brudt "undersøgelsesprincippet" ved ikke at indhente tilstrækkelige oplysninger til at foretage vurderingen af Royal Arena. Og man har overtrådt "stafetprincippet", der siger, at medarbejdere altid har pligt til koordinere og videresende oplysninger til den relevante enhed. 

Grundlæggende giver Vikander i klagen udtryk for, at man i TMF har brudt et bærende princip, der siger, at "en myndighed bør udøve sin virksomhed på en sådan møde, at den styrker offentlighedens tillid til forvaltningen."

Vikander er også bekymret for, om det forhold, at Københavns Kommune selv ejer 50% af Royal Arena kan have haft indvirkning på den endelige afgørelse.

»Det er en skandale, hvis TMFs direktion prioriterer økonomisk hensyn til et selskab, de selv ejer, over håndhævning af lokalplanen for Ørestad Syd,« siger Vikander til Magasinet KBH.

Vurdering er ikke "afgørelse"?

Klaget har Vikander også — sammen med den lokale borgerforening for Ørestad Syd — over selve anvendelsen af Royal Arena. Dén klage er sendt til Planklagenævnet, som kan vurdere beslutninger vedrørende lokalplaner taget af landets kommuner.

Vikander og borgerforeningen mener — modsat TMF — at anvendelsen af Royal Arena også strider imod det politisk vedtagede. Her skulle overvejende have været udadvendte aktiviteter, men det er der ikke, siger Vikander og borgerforeningen.

De er blandt andet uenige i, at "produktion", et "promoter office", et køkken og et omklædningsrum tilsyneladende ifølge TMF tæller med i de "udadvendte aktiviteter".

Og TMF har smidt yderligere knas i maskineret, mener Vikander. 

For at kunne anke en afgørelse fra en kommune er det nemlig i sagens natur nødvendigt, at der rent faktisk findes en afgørelse om en given sag.

Men TMF skriver i en mail til Vikander i forbindelse med sagen om anvendelsen af Royal Arena: »Det er ikke en afgørelse, når et forhold anmeldes, og vi vurderer, at det ikke er ulovligt.«

Dét kan lyde lidt kryptisk, men det betyder, at hvis noget anmeldes til TMF som værende ulovligt, men TMF derefter vurderer, at det rent faktisk ikke er ulovligt, så er der ikke truffet en egentlig 'afgørelse'. Og så kan man formelt set ikke klage.

Hvis man nu føler sig lidt fanget i et kafkask parallelunivers, så deler man skæbne med Vikander og Ørestad Syds borgerforening. 

Uden en "afgørelse" kan borgerforeningen for så vidt ikke klage over samme afgørelse til Planklagenævnet, for den findes formelt ikke. 

Dét er Vikander og beboerne dog ikke parate til at acceptere. De mener, at TMFs brug af begrebet "afgørelse" ikke er i overensstemmelse med forvaltningsloven.

Og derfor har de nu alligevel klaget til Planklagnævnet over TMFs vurdering, at den nuværende anvendelse af Royal Arenas stuetage er i overensstemmelse med lokalplanen. I klagen gør de gældende, at selv om TMF måske ikke selv kalder det en afgørelse, så er der de facto tale om en.

Og Vikander og co. kan have en god sag. I 2020 udtalte Ombudsmanden nemlig i forbindelse med en anden sag:

”Det er uden betydning for vurderingen af, om forvaltningens udsagn udgør en afgørelse, om udsagnet betegnes som en afgørelse, når blot udsagnet retter sig mod en ekstern modtager og efter sit indhold går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende ret."

Med andre ord: Det er en "afgørelse" så snart en ekstern modtager har fået at vide, hvad forvaltningen har vurderet.

Dette forhold har Vikander og borgerforeningen også påpeget i deres klage til TMF, og nu afventer man svar både fra TMF og fra Planklagenævnet, der i først omgang skal vurdere, om man vil tage sagen op.

Magasinet KBH følger udviklingen.