Pretty Woman - The Musical

Alle har brug for en drøm. Og den bliver levet ud i musicalen ligesom i filmen ’Pretty Woman’ - med den ultimative romantiske drøm: Luderen, der finder kærligheden med milliardæren. 

Musicalen, der havde Broadway-premiere i 2018, er gjort endnu mere festlig og fjollet, som det oftest forventes af rom-com musicals. "Bare husk at danse", som en af sangene hedder, og så er der skruet op for livsglæden samt modet til at være sig selv og udleve de mest spøjse ting. Såsom "Jeg ku’ ik’ blive danser, så nu bli’r jeg panser..."

Ensemblet er - trods klicheerne - ret skønt, og der er heldigvis gjort plads til de skæve, skøre og smålarmende karakterer. Panser-replikken tilhører veninden Kit, der i Sara Gadborgs forrygende power stjæler hver scene, særligt når hendes soulstemme får lov at brillere. Endnu mere fremragende er Troels Lyby i flere roller, fra gadealfons til modesnob, men først og fremmest den fantastiske hotelmanager, der gør hovedkarakteren endnu mere pretty. Og iøvrigt har herlig spas med piccoloen i Christian Collenburgs livlige slapstick-charme.

Filmen storhittede i 1990, gjorde Julia Roberts til mega-stjerne, og gen-boostede Richard Geres karriere, så de idealer er svære at sammenligne med. Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen er primært sød og med piget stemme, og Tomas Ambt Kofod er måske en smule for afdæmpet, men hans stemme er som altid fortræffelig og man ville ønske sangene gav ham mere credit.

Deres kemi er også ganske varsom, for de har begge lukket af for følelser - og den banale historie er så at de lige præcis får vækket kærligheden sammen. Men ’Pretty Woman’ er alligevel en fornøjelse, for den er skabt  med et visuelt overskud - Benjamin La Cours signatur-scenografi i form af videoprojektioner er overvældende luksuriøse og den lille drejescene giver ekstra overraskelser - og nogle vellykkede øjeblikke, der har fået ikoniske status.

De er næsten alle med: Prince-sangen i badekarret, Rodeo Drive-shopping, den røde kjole, smykkeæsken, brandtrappen og den afsluttende replik om at hun redder ham også. Og her i musicalen er det ikke de fine bordmanerer, hotelmanageren coacher, men lækre dansetrin, som ender med at charmere endnu mere. 

Filmen nød også godt af det storhittende soundtrack med blandt andre Roxettes ’It must have been Love’, Natalie Coles ’Wild Women Do’ og Bowies ’Fame’-remix. Roy Orbisons titelsang bliver liret af som afsluttende beat, men ellers er musikken nyskrevet til musicalen af Bryan Adams, med tekster af hans gamle hit-makker Jim Vallance. 

Desværre er de 80/90er-inspirerede sange underligt anonyme eller ensartede. Den bedste er ’Du må aldrig glemme din drøm’, som Sara Gadborg og Troels Lyby gør mere ægte og forløsende end de fleste andre. Og den fest er helt klart der ’Pretty Woman - The Musical’ er bedst: Dans, drøm og dyrk lykken.