Jekyll & Hyde The Musical

Snører, spænder, seler – og lidt strøm til. Ingen tvivl om at galelaboratoriet er rykket ind på hovedstadens klassiske musicalteater, men kampen mellem det gode og det onde menneske er stadig meget trivielt og manieret fortalt. Og ikke mindst støvet i sin gotiske stil.

Spændetrøje og strålebehandling er ellers en del af den eftertrykkelige åbningsscene, hvor de publikummer der har fået plads på stolerækkerne indbygget i scenografien, introduceres som studerende. Forelæsningen starter – om at adskille det gode og det onde, som findes i alle mennesker – og den omstændelige tone fastholdes det meste af første akt.

Så føles den ensformige talesang langstrakt før ’Timen er inde’ – musicalens hit og hovedpersonens vendepunkt. Det er her dr. Jekyll (Tomas Ambt Kofod) beslutter at være sin egen testperson, og efterfølgende må kæmpe med sit onde alter ego mr. Hyde. Dermed splittes hans interesse for kvinder også i to: Kærligheden til den noble trolovede Emma (Camille-Catherine Rommedahl), og begæret til den ulyksalige skøge Lucy (Julie Steincke).

På scenegulv, -galleri og -trapper krabler sindslidende rundt med hvidpudrede ansigter, tjavset hår og småstøvede pjalteklæder. De er den evige reminder om den galskab, som lurer og truer enhver forstand – menig som lærd. For de er ikke de eneste med snørede liv – de fine herrer og damers draperier har også deres spænder, snører og seler. Et særdeles snildt påhit af Paul Farnsworth, der også står for den imponerende scenografi med glidende skift mellem locations som auditorium, bordelbar, kirke, gademiljø og det på alle måder elektrificerende laboratorie.

Scenen er ofte ganske proppet, men stemningen og ensemblet er som altid i top. Men med småroller til eksempelvis Kim Hammelsvang Henriksen, Kristian Jensen og operasanger Simon Duus giver det naturligvis også super kraft og karisma til koret. Særligt i anden akt spiller musikken og tempoet, og de bedste ensemblenumre gnistrer: ’Morder, Morder’ samt tøsernes ’Nattens glædespiger’.

De største øjeblikke ejer Julie Steincke. Som Lucy skifter hun fra saftig til sårbar, og karakter- som stemmemæssigt viser hun igen en spændvidde, der er uforlignelig på den danske musicalscene. Hun er gavmild med alt hun har – som hun synger i ’Kom med en hær af mænd’ – og hendes to ballader ’Nogen som ham’ og ’Et nyt liv’ er ægte Broadway/West End-kvalitet.

Robert Louis Stevensons gotiske romanklassiker ’Dr. Jekyll og Mr. Hyde’ har inspireret til utallige skildringer af menneskets dobbelthed, men denne operetteagtige musical er ikke blandt de bedste. Selvom dr. Jekyll proklamerer at vores opfattelse af god og ond er unuanceret, er det ikke det der modificeres i løbet af forestillingen. I stedet basker de rundt i grænselandet mellem gal og ond, og ender egentlig bare med at pointere det man vidste fra start. ’Jekyll & Hyde The Musical’ er mere underholdning end eftertanke, og mere simuleret end følelsesbetonet.