På Rovsingsgade står en minaret

Hvis du drejer af fra Tagensvej lige inden Bispebjerg bakke, står der pludselig en minaret. Den er afdæmpet hvid, slank som en lygtepæl og nærmeste nabo til et lagerhotel og et autoværksted. Men en lille zink-halvmåne på toppen bekræfter, at du har set rigtigt.

Minareten her på det erhvervsdominerede Udkantsnørrebro er den første af slagsen i Danmark, men dog ikke indrettet til at indkalde til bøn. Den er i praksis en 20 meter høj skulptur og udsender dermed kun symbolske signaler om, at de to lave kontorbygninger bag den slet ikke er kontorbygninger, men Københavns nye moské og islamiske kulturcenter.

En nærmere inspektion afslører da også flere diskrete, mellemøstligt inspirerede detaljer på den ene af bygningerne, der har spidse vinduesgavle og ikke mindst en flad, men 16 meter bred kuppel på taget.

Mellem her og der

Hamad Bin Khalifa Civilisation Centre hedder komplekset på hjørnet af Rovsingsgade og Vingelodden, tæt ved baneterrænet i det yderste af Haraldsgadekvarteret. Og her er åbent for alle, ikke kun muslimer. Det rummer blandt andet konference- og mødefaciliteter, ungdomsklub, fitnesscenter, restaurant, gæstelejlighed og et dagcenter for ældre. Foruden altså Københavns første moské, der er bygget som en moské – men dog ikke er opført helt fra bunden.

I stedet har den jyske tegnestue Johannsen Arkitekter tegnet oven på to nybyggede erhvervsbygninger på grunden, der aldrig var blevet taget i brug. De murstensrøde facader er pudset hvide og husene ombygget på moderne dansk tilføjet traditionelle elementer fra islamisk arkitektur med den 17 tons tunge kuppel over det centrale bederum som hovednummeret.

Visionen er at give bygningerne en identitet, der ligesom sine brugere er en syntese mellem "her" og "der".

Ornamenteret indre

Mens moskéens ydre er underspillet og kun giver diskrete tegn om sin funktion, er der mindre at være i tvivl om, når skoene stilles for at træde indenfor på det mørkerøde tæppe under kuplen.

Hele vejen rundt i det store rum med balkon er træpaneler, søjler og lofter besmykkede med sirlig ornamentering og detaljerede dekorationer. Farverne er holdt i gyldne og hvide nuancer, komplet med en stor lysekrone og arabiske skrifttegn i bladguld under kuplen, der lukker dagslyset ind.

De mange mønstre og krummelurer er udtænkt og udført af kunsthåndværkere fra Marokko, der har samlet inspiration fra nordafrikanske moskéer og Alhambra-paladset i Andalusien. Moskéen har lavet den følgende video, hvor du kan komme helt tæt på de kunstfærdige mosaikker og udskæringer:

Mere københavnermoské

Hamad Bin Khalifa Civilisation Centre drives af den sunni-muslimske organisation Dansk Islamisk Råd og er opkaldt efter den forrige emir af Qatar. Det er nemlig hans donation på 150 mio. kroner, der har muliggjort det første dedikerede moské-byggeri i Danmark siden den lille løgkuplede Nusrat Djahan Moské i Hvidovre fra 1967.

Og snart kan også shia-muslimske københavnere se frem til at kunne gå i en moské, der ligner en moské. En kilometers penge fra Rovsingsgade på Vibevej i Nordvest er der givet kommunal tilladelse til kuppel og minaret, men byggestarten trækker ud, mens pengene rejses.

Netop finansieringen ser til gengæld ud til at have slukket de hidtil mest ambitiøse moské-visioner i byen. En stjernearkitekttegnet, pyramideformet stormoské i Njalsgade er godkendt hos Københavns politikere men ikke længere med i planerne for Batteriet bag Islands Brygge.