På fast is i Arena-kvarteret
I skyggen af Royal Arena har København også fået en rigtig skøjtehal igen – med et rigtigt divisionshold i ishockey.
På nyklassisk københavnsk er der snerrende løver på bannere og rygge, når Copenhagen Lions spiller på hjemmebane i Ørestad Skøjtehal. Den unge ishockeyklub i den nye skøjtehal ligger i den tunge ende af landets næstbedste række, og dagens møde med Jutland Vikings ender 3-7 til udeholdet. Men først efter en dramatisk kamp med en del infights og minutter i straffeboksen.
»Vi er jo kun en tre år gammel klub, så vi er helt nye. Det er altid hårdt at være ny,« siger næstformand Mogens Friborg, der ikke er helt tilfreds med resultatet.
Mere end tilfreds kan han, og alle københavnere med ham, til gengæld være over, at København endelig har en rigtig skøjtehal igen. Det er næsten et årti siden, at Østerbro Skøjtehal ved siden af Parken blev revet ned, og siden har Hovedstadens isafhængige foreninger måtte tage til takke med midlertidige discount-løsninger.
Ørestad Skøjtehal er der til gengæld ikke noget discount over, selvom den holder det simpelt og pragmatisk. Ud over at være hjemmebane og klubhus for hockeyfighterne og kunstskøjteløberne fra Lions, er det en kommunal idrætshal med offentligt skøjteløb i dagtimerne – og isdisko på udvalgte lørdage.
Termokande til ca. tusind
Skøjtehallen ligger blot ni meter fra den splinternye superarena ude i Arena-kvarteret i Ørestad Syd. Bygningen er en flad firkant med paneler af blandt andet trælameller i ”hamrende dyrt norsk træ”, som med tiden bliver gråt, og med sedum og solceller på taget, fortæller næstformanden.
Ørestad Skøjtehal er tegnet af arkitektfirmaet Christensen & Co, der blandt andet også er i gang med at genopføre en ny version af nedbrændte K.B. Hallen på det ydre Frederiksberg.
Indeni rummer den en skøjtebane på 30 gange 60 meter, cirka 450 siddepladser og en ståtribune til yderligere cirka 400 tilskuere i den kolde hal, der bliver kaldt termokanden.
»Det kalder vi den, fordi der er en halv meter væg omkring med 20 centimeter rockwool i, og på taget er der 40 centimeters isolering, for at kulden ikke siver ud, og varmen ikke kommer ind. Så det er bygget op som en termokande,« forklarer Mogens Friborg.
Et sølvlag i loftet reflekterer kulden for yderligere at holde på den. Lyden er dæmpet med sorte akustikplader over tilskuerrækkerne og træplader på de rå betonmure – hvori der usædvanligt for en kampbane også er vinduer og falder dagslys ind gennem.
Ingen muldvarpegange
Ved siden af den store kamp- og opvisningsbane ligger en lille skøjtebane, som er til de mindste og til teknik- og specialtræning som målmandstræning. Den kan også lejes til børnefødselsdage og firmaevents og bliver af politiske årsager kaldt tumlebanen. Politikerne havde nemlig besluttet, at der kun måtte være én ishockeybane i hallen.
I den varme del af huset udenom hallen er lokalerne lyse, højloftede og åbne med kig ned fra første sal til spillergangen og foyeren i stueetagen. Ligesom naboen Royal Arena har Ørestad Skøjtehal skulle undgå det traditionelle arenabyggeri.
»Normalt render man rundt som en muldvarp i mørke gange. Her kan man se dagslys, og man kan se verden udenfor hele tiden,« siger Mogens Friborg.
Styrkerummet ligger på første sal på det sydøstvendte hjørne og har store vinduer ud mod superarenaen og resten af kvarteret. Man kan se fra foyeren op til dansesalen, som bruges til skøjteløbskoreografi, og der er hul mellem hallen og multirummet, som kan lejes til seminarer og undervisning eller bruges som selskabslokale af de lokale beboere.
Herresved og trikot
Klubbens ishockeyspillere og kunstskøjteløbere skal deles om pladsen, men det er mest ishockeyen, der har særlige behov at tage hensyn til i den nye bygning:
»Ishockeyhold har brug for omklædningsrum med plads til 25 mennesker på én gang, og så er der brug for ret meget depotplads til udstyret. En seniorspiller har 25 kilos udstyr, og en målmands vejer næsten 30. Deres benskinner er kæmpestore. Det kræver jo mere depotplads end en skøjteløber, der kommer med et par skøjter og et trikot,« siger Mogens Friborg.
»Udstyret er drivvådt, når de er færdige med at spille. Det kræver selvfølgelig et sted med god udluftning, hvor det kan tørre. Nogle dage kan du stadig godt sidde i klublokalerne og lugte herresved, der er mere end daggammel.«
Gode arena-vennner
Copenhagen Lions skal være med til at sætte gang i foreningslivet i Arena-kvarteret, hvor der snart ligger både en skole og en daginstitution – begge med idrætsprofil – og selvfølgelig Royal Arena.
»Det er jo fornemt, at arenaen har fået lov at ligge ved siden af os. Jeg synes, de skal være glade for at ligge ved siden af sådan en flot skøjtehal,« smiler Mogens Friborg, inden han tilføjer:
»Det er jo simpelthen drømmescenariet at ligge ved siden af arenaen og det liv, der kommer til at være.«
Skøjtehallen og superarenaen har allerede et tæt naboskab og aftalt at låne hinandens faciliteter, for eksempel når ishockey-VM kommer til København i 2018.
»Kommer der et stort band, der har brug for at opmagasinere, kan de også køre det ind i hallen. Til gengæld kan vi låne deres omklædningsrum, og vi kan få lov at komme ind og opleve nogle arrangementer,« fortæller Lions-næstformanden.
Hårde tacklinger og fri isleg
I de sortklædte isløvers første par år kunne de kun træne hver søndag aften i den midlertidige, oppustelige Østre Skøjtehal på Gasværksgrunden på ydre Østerbro. Så det er en kæmpe fordel at have fået sit eget, fortæller Mogens Friborg.
»Det betyder alt. Her er det jo os, der bestemmer. Hvis vi har brug for at holde åbent til kl. 2 om natten, kan vi gøre det, eller hvis en kamp trækker ud, så står der ikke en banemand og siger, at nu slukker vi lyset. At være så fint et sted er det bedste at kunne opleve som leder og spiller gennem mange år. Alle synes, det er fantastisk. Hele ishockeydanmark.«
Der er cirka 4.400 ishockeyspillere og 1.800 kunstskøjteløbere i Danmark, men Mogens Friborg håber, at den nye hal kan tiltrække flere københavnere til issporten. Man kan også bare komme og kigge på helt gratis, når der er Lions-kamp, og det er der mange gode grunde til at gøre, ifølge næstformanden:
»Ishockey er en sport med intensitet. Resultatet kan reelt svinge frem og tilbage fra minut til minut, og det er en attraktiv sport at se på, fordi man også har nærkampsspillet. Altså, man må tackle. Og man må tackle hårdt.«
Nede på isen har de hårde hockeybisser dog fået pakket sammen efter kampen, og nu er der fri leg på isen til Aquas 'Around the World' for fuld smadder i højtalerne. Det er efterhånden almindeligt, at der er tætpakket på isen med oppe omkring 500 små og store skøjteløbere på en søndag, fortæller Mogens Friborg, lige inden en medarbejder kommer over for at fortælle næstformanden, at der er udsolgt af popcorn.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!