pixel

Ny version af CityChange er ude

Det er blevet mere effektivt at følge med i, hvilke forslag til fremtidens København, der bliver stillet i Magasinet KBHs søsterprojekt.

citychange feed

Nu kan du hente en frisk version af CityChange i både Apples App Store og på Google Play.

De fleste forbedringer findes "under kølerhjelmen" og indeholder blot de seneste opdateringer der skal til for at sikre, at app'en kører stabilt.

Men app'ens feed fungerer nu bedre end tidligere.

Når du åbner feed'et, kan du nu bare scrolle løs og se, hvad der er kommet ind af forslag til byen nær din bopæl — og se om andre har interageret med dine forslag eller med forslag eller steder, du er interesseret i.

Vi forbedrede faktisk feed'et tilbage i august, men opdateringen af nye indlæg var stadig lidt langsom og krævede ofte, at man "hev" i feed'et for at få det til at opdatere.

Det er altså forbedret nu, så det hele glider lettere.

Bruger du iPhone, skal du blot opdatere app'en som sædvanlig for at få forbedringerne.

Er du Android-bruger, er du dog nødt til at downloade en helt ny version af app'en og logge ind igen. Det skyldes noget teknisk knas i 'Google Play Store' der betød, at vi var nødt til at registrere en helt ny app i stedet for blot en opdatering af den eksisterende.

iOS: Download fra Apple App Store

Android: Download fra Google Play

Nye forslag

Ét af de forslag, der er kommet ind her i 2024 går på at udstyre P-pladsen ved DR-byen med solceller, så der "kompenseres lidt for alt det spildte rum".

Og som vi kunne fortælle forleden, kommer der snart mulighed for netop dette, når Københavns Kommune indgår i et nyt solcelleselskab

Læser du dette på din telefon, og har du app'en installeret, kan du gå direkte til forslaget ved at trykke her — og stemme det op eller ned.

En anden bruger foreslår, at der bliver lavet en badezone ved Krøyers Plads, så "de 100-vis af folk der nyder solen hver dag i sommerhalvåret kan få en dypper uden at risikere en bøde".

Også dét forslag kan du hoppe direkte til på din telefon.

Hvad er det?

CityChange er Magasinet KBHs søsterprojekt og er finansieret af Magasinet KBH selv — sammen med et støttebeløb til udviklingsarbejdet fra Kulturministeriet.  

Vi arbejder på en dag at etablere et formaliseret samarbejde med både København og Frederiksberg Kommune, så de mange forslag og anmeldelser af byrum fra byens beboere direkte kan indgå i arbejdet med byen.

Processen er dog ikke helt glat. Københavns Kommunes embedsværk har senest meddelt, at man på nuværende tidspunkt ikke har ressourcer til at screene forslag til hele byen fra CityChange.

Vi fortsætter dog arbejdet og undersøger løbende, om der i stedet kan skabes en politisk vej til, at forslag fra app'en helt formelt finder vej til Teknik- og Miljøforvaltningens kontorer på Københavns Rådhus. Som bekendt er der kommunalvalg til næste år.

Indtil da har Magasinet KBH dog allerede i dag mange abonnenter og læsere på byens rådhuse, som mere uformelt har adgang til brugernes forslag. 

Vi arbejder også på en større opdatering af nærværende website, som efter planen bliver lanceret sidst på foråret, og som vil gøre det muligt at se alle forslag fra CityChange her på siderne.

Download — og brug — CityChange for se mere og deltage i debatten.

Emner

Mest læste

kommentarer

mrmanafon
Appen kan ikke bruges når man er ude af byen - fx på ferie i Norge

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling