pixel

Ny 'Blå Plan' for Københavns havn på vej

Såvel vandet som kajkanten omkring Københavns Havn skal åbnes endnu mere op i fremtiden. Præcis hvordan skal byens kommende "Blå Plan" vise.

københavns havn

Det er efterhånden 21 år siden, at Københavns første havnebad åbnede og lagde hovedstadens fortid som tung industrihavn med forurenende fragtskibe endeligt bag sig.

Siden har Københavns Havn udviklet sig til hele byens blå helle og forlystelseshavn, der næsten er blevet for populær.

For udover de stadigt stigende mængder af københavnere, der hopper i havnen året rundt, skal der også være plads til sejl- og motorbådene, tur- og udlejningsbådene, havnebusserne, husbådene, kajak- og roklubberne, SUP'erne, muslingefarmene og alle de andre initiativer og aktører, der gerne vil have en bid af hovedstadens blå bølger.

Præcis hvordan havnen skal udvikle sig fremover, får vi et begyndende svar på om ganske få måneder. I januar 2024 får politikerne i Københavns Kommune nemlig præsenteret første udkast til en ny 'Blå Plan', der kommer til at tegne konturerne af arbejdet med fremtidens havn frem mod 2028.

Det er embedsværket i Kultur- og Fritidsforvaltningen, der er pennefører på planen, og kigger man på de erklæringer for området, som kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) skrev under på tidligere på året, ja så skal havnen aktiveres endnu mere.

"Vi har i dag op mod 400.000 badende i vores havnebadefaciliteter i sommermånederne, og vi vil videre ad den vej, og åbne mere af havnen til rekreativ brug, hvad end man taler badning og vandsport eller liv langs kajkanten," lyder det således i byens officielle Kultur- og Fritidspolitik for 2023-2026.

Som opfølgning på dén ambition skal der altså udvikles en specifik Blå Plan.

Fri badning på vej

Hos Indre By Lokaludvalg har man noteret sig, at der er nye planer for havnen på vej, og derfor vil lokaludvalget snart indkalde til et borgermøde, hvor det særligt er fremtiden for kanalerne og det travle havneområde ud for Indre By, som vil være på dagsordenen.

Det er det 95% kommunalt ejede By & Havn, der har ansvaret for såvel byens erhvervshavn som det "kreative" indre havneløb, og også her er der gang i arbejdet med at udbrede brugen af havneområderne.

Tidligere på efteråret inviterede man her til et såkaldt 'havneseminar', hvor 'havnens folk' diskuterede mulighederne for at skabe nye rum og aktiviteter langs vandet.

Og herfra man kan måske få en fornemmelse af, hvad det er for nogle diskussioner, der kommer til at fylde, når interesserede københavnere snart skal samles for at diskutere havnens videre udvikling. Hos By & Havn var særligt tre dilemmaer i spil:

For det første hvordan man skaber den rette balance mellem brugen af havnen til badning og til alle mulige andre formål — ikke mindst sejlerne, der ikke altid har været lige glade for at dele vandet med svømmende københavnere.

Men fremtiden kommer sandsynligvis til at byde på endnu flere svømmende københavnere endnu flere steder i havneløbet. Sidste år vedtog et politisk flertal nemlig, at havnen skal åbnes for fri badning, så der bliver mere plads til alle de københavnere, som ønsker at bade.

Dét betyder, at det som udgangspunkt vil være lovligt at bade i hele havnen medmindre andet er angivet. Eksempelvis vil der stadig være behov for begrænsninger omkring havnebussens rute og de travleste sejlzoner.

Præcis hvordan det skal fungere i praksis, er man netop nu i gang med at undersøge på rådhuset.

Gang i havnen

På årets havneseminar var et andet dilemma, hvordan man kan skabe den rette balance mellem udsigt til, og byliv ved, vandet — og brug af bolværker til fortøjning af husbåde, lystbåde og cafébåde.

Og dét er sandsynligvis et spørgsmål, der kan få en del københavnere op af stolene. For er der én problematik, der er gået igen i alle havnenære bydele — fra Nordhavn til Islands Brygge — så er det, hvor trætte naboerne er af at bo et sted, der er så skønt, at andre københavnere også har lyst til at nyde det. Med larm, natteroderi og affald til følge.

Skal der nu udvikles flere nye byrum ved havnen, vil der derfor komme fokus på, at de ikke fyldes helt op af boom boxe, Bacardi breezers og henkastet ispapir.

Seminarets sidste dilemma var, hvordan man skaber den rette balance mellem en tilgængelig havn for alle københavnere og turister og en hensynsfuld kultur på vandet. For med stigende popularitet bliver der brug for at balancere og prioritere nogle gange modsatrettede interesser.

Af By & Havns tal fremgår det f.eks., at der er kommet tættere trafik i Inderhavnen, og at der alene i juli 2023 var hele 8.000 både, der sejlede under Langebro — heraf 71% udlejningsbåde, hvor førerne langt fra kan forventes at være garvede sejler.

Gik drøm i opfyldelse?

Når konturerne af fremtidens havn nu snart skal tegnes, mon så ikke, at embedsmændene skuer tilbage mod den seneste havneplan fra 2014, hvor drømmen frem mod 2025 var, at "Københavns Havn er kendt for at være en af de mest velfungerende, hyggelige og trygge byhavne i en storby."

Sådan stod der i hvert fald i den nu ni år gamle, forkromede havneplan "En Havn af muligheder — Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn".

Vi skulle dog ikke længere frem end til 2018, før CNN kårede København som verdens bedste badeby — og billedet af badende københavnerne er for længst blevet en fast del af eventyret om den evigt prisvindende og livsglade hovedstad i eventyrlandet Danmark.

I 2016 åbnede så den 13 kilometer lange gang-, løbe- og cykelrute Havneringen, som skulle gøre det muligt og behageligt at komme hele vejen rundt langs inderhavnen i Københavns Havn. En oplevelse der dog først for alvor blev fuldendt i 2018, hvor en manglende broforbindelse — Alfred Nobels Bro — stod klar og som fortsat vil udvikle sig i takt med, at der f.eks. slås nye broer over vandet og Refshaleøens og Lynetteholms udvikling.

Endvidere lød drømmen frem mod 2025, at "Byhavnen er kendt for et stort og varieret udbud af muligheder — både med aktive steder til sport og leg og med stille steder til afslapning og fordybelse. Her er en levende atmosfære langs promenader og en række spændende byrum ned til vandet."

Nogle vil måske mene, at havnens byrum og mødesteder stadig er noget overrendte, og dermed ikke just byder til afslapning og fordybelse. Og at der ikke er indrettet nok af dem endnu.

Men jo flere byrum, der etableres langs havnen, jo flere steder kan københavnerne sprede sig, og det er noget af det, som byens nye Blå Plan skal bane vejen for.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

psvenningsen

Hvor er bådene i oplægget?

Skal der slet ikke være plads til både?
Lars Barfred 1 psvenningsen

Nu har bådene stortset resten af DKs farvande, så måske er et ikke så vildt at sige, at denne lille plet, der er der lukket, vandets udgave af en gågade ?

Det kan også være man skulle sige, alt uden motor var tilladt...

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordhavn
Kan et fiskemarked være med til at give Nordhavn lidt tiltrængt identitet og en stærkere kobling til det vand, der omgiver byens nye boligområde?
læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling