Jonatan Spangs Danmark

Festen brager af grin på Bremen i disse dage. Men det er ikke som vi tror. Eller er det? Jonatan Spangs nye show er sprød samfundssatire, der spidder den danske folkesjæl mere end den politiske agenda. Med en højst uventet finale og et virkelig spøjst budskab, toppet op af en velkendt, lokal festhyggeting.

Showet er topaktuelt, nu hvor der hersker stor debat om, hvordan man bevarer danskheden. Historien, værdierne, integriteten og meget andet. Indre som ydre, så at sige. For nogen har besluttet at vi ikke mere er verdens lykkeligste land – så vi skal vise dem! For eksempel ved at booste en af de effekter, der karakteriserer København: Cykler. Så vi har nu fået bycykler til omkring 80.000 kr. stykket! Spangs teori har et tillæg om Djøf’ere, der generelt står mål for flere uheldige udviklingsgriller.

Der spinnes paralleller til dengang velfærdsstaten blev forfattet, og lappe/pakkeløsninger udpensles lidt slapt – til gengæld en original sammenligning af det politiske spil med Klodsmajor. Mange ideer er som bekendt væltet adskillige gange, og Spang muntrer sig igennem metrobyggeriet, Melodi Grand Prix, Rejsekortet, seks milliarders skattesvindel med mere.

Den politiske floskel om at vi er ude af den økonomiske krise, får velfortjente høvl, imens Løkke står med fingrene i kagedåsen og Thornings ægteskab granskes. Vi er blevet et hyggedemokrati, der sidder ved børnebordet og venter på at nogle voksne fortæller os hvad vi er og bør gøre. Spangs konklusion er at vi ikke skal spørges om vigtige ting, når vi før har sagt nej til Dankort, Øresundsbroen og Euroen. Altid brok, men alligevel er Danmark bedst.

Det er det Danmark vi kender, og lidt ud over grænserne. Eller måske nærmere ind over grænserne, i denne tid med flygtningedebat. Som også har fået betegnelsen krise, som om det er noget midlertidigt. Men som Spang pointerer, bliver krigsbilledet kun værre. Disse emner er blandt showets mest vellykkede, og da vi senere griner ligeså herligt over Spangs slaveejer-skildring, er det ikke uden forståelse for den underliggende alvor.

Spang er god til det skæve analytiske blik, men den politiske satire er ikke lige skarp hver gang. Nogle emner er fortærskede, nogle ovenikøbet malplacerede. Så selvom Naser Khader-jokesene er ret sjove, sidder man bagefter med en nå-hat. Ligesom resterne af showlisten fra Dronning Margrethes 75-års fødselsdag virker noget uovervejede, og ret overfladiske.

For det er ellers de løjer, der handler om det danske sindelag, der scorer flest lattersalver. Om ytringsfrihed, ligestilling, lummerhed, lille- og storehjerne. Uden tvivl allerbedst – og mest vovet – er den længere svada om dyresex. Fra dyrebordeller og sexturister, der myldrer ind over grænsen, til landmanden, der må være mellemled når dyr skal parres – i øvrigt med adresse til Jan Gintberg. Vi griner stadig af alle de vilde billeder den tirade skabte.

Snart tager Spang festen ud i resten af landet. Han har før leveret yderst populære comedy shows med sig selv som udgangspunkt for at charmere damer, elske familien og ønske sig et bryllup. Det overrasker derfor ikke at han mod slut vender sviren indad igen.

Men i hvilken grad! Overrumplende fysisk og pjaskhamrende morsomt! Under bæltestedet, ja, og med en smule platalarm i den allersidste detalje udi dansk festhygge, men med forrygende selvironi! Der hvor han genspejler sig i danskermentaliteten på spas og skrab. Det er det, han kan så sjaskcharmerende, Spang!