Huxi Bach: Alt er godt

Det starter med en undskyldning - meget aktuelt: Nogen er faktisk troværdige når de gør det, og endda sympatiske. Det er Huxi Bach, når han kommenterer at showtitlen er forkert, for han havde faktisk håbet og troet at vi ville komme bedre ud af Corona-krisen. 

Håbet vender han tilbage til flere gange, for det er jo essentielt for menneskets opretholdelsesdrift. Ligesom det indgår i politiske strategier og omstillinger. Ja, den er gal med den grønne omstilling igen. De evindelige vindmøller, og 2030-planen, hvor 40 % håb indgår. En Epinion-undersøgelse viser at (næsten) alle vil have vild natur, men så alligevel en god del, der er bange for at møde en hest eller ko i naturen. Måske fordi vilde heste på Mols kan aktivere militsgrupper?

Som vanligt har Huxi Bach masser af skøre, nærmest vanvittige informationer - helt og aldeles baseret på videnskab og god journalistisk research. Hundetelefon, katte-AIDS/FIV, abekopper og en blærerøv, der får lavet en syg sammenligning. For der er en ting man helt sikkert ikke må joke med: Holocaust.

Men hvad er sjovt? Hvad må man grine af? Almenheden svarer at det skal være noget alle synes er sjovt, og Huxi afslører at han faktisk bliver lidt nervøs, hvis alle synes det er sjovt. Men jokes er en ventil, og vi har nok også brug for at grine af noget af det frygtelige - som han siger "Det betyder jo ikke at man bifalder det frygtelige." 

Her er bestemt ligesåmeget værdig debatoplæg som der er ren comedy, og Huxi har et fantastisk flow, en positiv vibe og byder gerne ind med personlige fadæser. Såsom at han stadig er kunde i Danske Bank, selvom de stadig betaler dagbøder for hvidvask. Og at han er helt naturligt hooked på breaking news, som nu har fået en ond tvilling, clickbait, der også kan lokke "som om reptilhjernen bare får fingeren til at klikke..."

Så alt er ikke godt, men det meste er som det plejer her i Huxis sjette comedy show. Sagligt, interessant, troværdigt og sympatisk. Kun en enkelt sang, der vanen tro har absurd karakter, men også i den blødere stil. Så han kunne sagtens udfordre mere af det frygtelige - til grin og forløsning.

For konklusionen er at det er mennesket, det ikke går så godt med. Vi er problemet. Vi bliver ved med at fucke up. Fra starten med Adam og Eva, har vi fået utallige nye chancer. Kan vi blive ved med det? Tja, der er altid håb, 40 % håb. Siger de... håber de...