The Hurt Locker
Fakta
THRILLER
Premiere 4. september
Der er blevet langt mellem krigsfilm, der kan kombinere smæk for skillingen med et lige så kraftfuldt budskab. Men det gør denne afdæmpede, usentimentale og sindssvagt nervepirrende fortælling om en amerikansk bombepatrulje i Baghdad.
De stadig mere intense udfordringer er formidabelt fotograferet og formidlet, så ørkensandet skurer mellem tænderne, mens bykrigens paranoia sender pulsen på himmelflugt.
Den fortættede fornemmelse er allerhelvedes autentisk, det er handlingsgangen slet ikke, men med sit mesterlige punktum ligner ’The Hurt Locker’ alligevel en nyklassiker i genren.