Tre år efter forventet åbning: Plan for IKEA City er på plads

Oprindeligt skulle det første spadestik til IKEA'en til de ladcyklende københavnere være taget i 2016, men først i mandags sagde politikerne i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg god for den lokalplan, der skal muliggøre projektet.

Undervejs blev det store blå-gule svenske møbelvarehus ved Dybbøls Bro nemlig inkluderet i den større politiske vision 'Kalvebod Brygge Vest', som også inkluderede en ny busterminal, en bredere Dybbølsbro og en tagpark hen over IKEA-bygningen.

Blandt andet derfor blev det nye varehus udskudt i flere omgange og endte med at kræve en ny lokalplan — selvom en sådan allerede var blevet godkendt i 2017.

Men nu ser det altså ud til at være slut med udskydelserne i denne omgang.

Cykler og udeservering

Det bliver en IKEA på 19.000 m², der skal aflaste de to filialer i Høje Taastrup og Gentofte. Hvis antallet af kvadratmeter undrer dig, er det fordi det første bud fra Dorte Mandrup Arkitekter lød på næsten dobbelt så mange kvadratmeter: 37.000.

I mellemtiden har IKEA dog valgt at drosle ned for ambitionerne, så det bliver en mindre City-udgave der i sidste ende kommer til at rejse sig.

Møbelhuset skal klemme sig ind mellem Dybbølsbros togskinner og Kalvebod Brygge foran Fisketorvet. Men det er ikke kun placeringen midt i storbyen, der giver varehuset sin 'City' betegnelse.

Det nye varehus bliver en del af den svenske boligindretningsgigant særlige City-kæde, som har mindre fokus på kunder, der ankommer i bil, og i stedet forsøget at skabe gode forhold for kunder, der tager cyklen eller offentlig transport.

Cyklende kan svinge direkte ind på forpladsen foran hovedindgangen fra cykelstien på Dybbølsbro. Og IKEA forventer, at placering og koncept vil føre til flere, mere spontane besøg — men til gengæld køb af mindre genstande, som kan bugseres hjem på cykel eller med tog, bus eller metro.

Med den mere centrale placering håber IKEA også, at bespisningen kan blive mere end blot et sted, man opholder sig, når man har brug for en pause fra IKEA-testen af parforhold.

Derfor får varehuset udover restaurant også en bistro og en café. Både i niveau med Dybbølsbro, og i gadeniveau under broen, vil der på lunere dage være mulighed for udeservering, så man ikke behøver bevæge sig ind i indretningslabyrinten.

Tagudsigt over byen

Bevæger man sig modsat helt op på taget, vil man finde en tagpark med forskellige buske og mindst 175 træer, der vokser fra 19 meters højde og kan optage og forsinke regnvand, som kan genanvendes til vanding i tørre perioder. 

Taget skal være en del af det 'grønne strøg', der skal skabe en mere fodgængervenlig forbindelse langs Kalvebod Brygge, så man i fremtiden kan gå fra Rigsarkivets taghave ved Bernstorffsgade og til Otto Busses Vej.

Spørgsmålet om, hvor grøn IKEA skal være, har været grund til endnu mere forsinkelse.

For politikerne mente, at den facade, som IKEA og arkitektfirmaet Dorte Mandrup i første omgang præsenterede for det formindskede IKEA City, var både for lukket og for lidt grøn.

Mindre end en måned senere — i december 2020 — var IKEA dog klar med et nyt, mere åbent og grønt facadeforslag.

I det oprindelige forslag skulle varehuset bære store digitale skærme. Ud mod Carsten Niebuhrs Gade og Kalvebod Brygge skulle facaden udformes som et gardin med "folder" i varierende bredder og åbne sprækker til vinduespartier.

Nu er skærmene blevet erstattet af traditionelle billboards til reklamebannere.

Samtidig er "gardinet" blevet trukket fra flere steder, så de to facader ud mod henholdsvis Carsten Niebuhrs Gade og Kalvebod Brygge har fået en en tredjedel ekstra vinduesareal — i alt 136 m² — og mindst 25 procent af den lukkede del facaden skal nu begrønnes.

Grønt udenpå eller indeni?

Ændringerne har gjort politikerne mildere stemt. Efter en offentlig høring i januar og februar har politikerne i udvalget nu vendt tomlen op med et ønske om "maksimal begrønning under hensyntagen til vinduer, porte og andet, der ikke kan begrønnes".

Konservative foreslog endda et krav om, at minimum 50 procent af facaden skulle beklædes med grønt — altså en fordobling. Kun Dansk Folkeparti støttede dem dog i dette.

De øvrige partier — Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten — sagde, at man ikke mente, at "arkitekturs kvalitet kan måles eller vurderes på mængden af biologisk grønt". 

Derfor stemte de alle imod Konservatives forslag om en grønnere facade.

Partierne udtalte mere eller mindre samstemmende, at det centrale for dem var byggeriets CO2-aftryk.   

"Om det ser grønt ud afgør [...] ikke, hvorvidt byggeriet er grønt," sagde S, SF og Alternativet.

Man forstår, hvorfor mange nok har brug for lidt hjælp, når talen falder på, hvad det egentlig betyder, når noget er 'grønt'.  

Den bogstavelige og billedlige definition er naturligvis ikke gensidigt udelukkende. Men da det kom til den endelige afstemning, valgte kun Konservative at stemme imod IKEAs byggeri i sin nuværende form, hvor altså kun 25% af den lukkede facade er krævet begrønnet.

Dermed er planen vedtaget og nu sendt videre til endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen — noget som vil være en ren formalitet.

IKEA forventer nu, at man fra 2023 kan købe ting til hjemmet i den nye butik — og vandre rundt på det grønne tagstrøg.

Her vil der være udsigt over byen — og til det meget kritiserede CabInn Hotel mod nord og det kommende boligbyggeri 'Kaktustårnene' mod syd. For foden af byggeriet vil busser fra fjerne destinationer rulle ind på Københavns nye fjernbusterminal. 

Hvad der skal tage pladsen på de 16.500 m², som den endelige, mindre version af IKEA City har frigivet, vides endnu ikke. Et fremtidigt byggeri her vil kræve en supplerende lokalplan, der skal igennem politisk behandling.