Elskovsdrikken

En lille, kæk historie om elskov og kærlighed? Ja, Donizettis populære opera ’Elskovsdrikken’ er en letbenet affære, men der er eviggyldige undertoner, som Den Jyske Operas nye turneforestilling smækker veloplagte moderne takter på. Så den største lykkesucces går til den, der genererer titeleliksiren – samt andre sundheds- og lykkebringende mirakler, store som små.

Han er en fupmager, denne doktor Dulcamara (Pavlo Balakin), som kommer til byen med store armbevægelser og endnu større løfter om velvære og medgang. Og folket vil fuppes, for de vil gerne tro på mirakler, ligesom de lever for den glade forbrugerfest, hvor de shopper kærlighed – både i butiksarkaden og på mobilappen.

Heriblandt den rige donna Adina (norske Lina Johnson), der sammen med veninderne svinger modeposerne ligeså højt som de hviner over deres elskere – helst en ny hver dag – og popper sig op til den næste selfie. Ægte eller falskt? Lige meget, bare det er sjovt og livligt. Hvilket det bliver når både den indbildske militærfyr Belcore (Jens Søndergaard) og den topnaive rengøringssvend Nemorino (Robin Yujoong Kim) gør kur til Adina – og elskovsdrikken skal vise sin effekt.

Den moderne, mondæne butiksarkade skaber en fin ramme omkring den evigt berusende jagt på kærlighed og anerkendelse, og Det Jyske Operakor er sprællevende i de mange ensemblescener. Men den unge britiske instruktør Harry Fehr synes at svinge mere mod opera buffa-facon end den oprindelige bel canto-stil, og i komikken kommer flere klicher og stereotyper. 

Der er nok en pointe i at caste en asiatisk tenor til rollen som den kærlighedssyge Nemorino, men sydkoreanske Robin Yujoong Kim bliver simpelthen så fjollet at man ikke helt tror på hans følelser. Så som en virkelig anstrengt version af den ellers vidunderligt smukke arie ’Una furtiva lagrima’. Så er ukrainske Pavlo Balakin mere interessant som fupdoktoren – med veltunede snurrige bastoner – især da han mod slutningen selv må dalre lidt i sin mirakeltro. 

For heldigvis virker troen på mirakler indimellem, og det ender godt for alle i denne virak af uspecificerede eliksirer, lystig shoppetrang og mingelerede følelser. Men man kunne være gået endnu længere ud af den moderne tangent om at hustle sig til elskov og kærlighed, mere bevidst. Så i stedet bliver kvaksalveren den store vinder, på folks evindelige huldskab.