Burnt

Hemmeligheden bag et kulinarisk eller filmisk mesterværk er ingredienser, timing og gefühl. For lidt af det ene eller andet, og man står med en fad smag i munden eller en halvbagt konsistens. For meget og man ender med noget smukt og livløst, eller pompøst og overvældende. ’Burnt’ er desværre begge dele. Forhippet på at følge opskriften OG være noget mere, noget dybere. Og er derfor ikke rigtigt lykkedes.

Den tidligere så celebre kok Adam Jones (Bradley Cooper) brændte ud spektakulært og brændte sine broer bag sig. Han har stadig arrogancen og ambitionerne i behold, og samler sig et hold (Sienna Miller, Daniel Brühl, Omar Sy m.fl.), der skal skaffe ham det ultimative: Tre stjerner i Michelin-guiden.

Undervejs finder han måske sig selv, kærligheden, og forstår, hvorfor det er så vigtigt for ham at vinde. Måske sågar, at det faktisk ikke er det at vinde, der er det vigtige, men at det er rejsen. Og så videre.

Altså, en klassisk historie om at sætte sig et mål og komme derhen. Problemet er, at selvom birollerne er mere end stærkt besat, og historien kunne stikke dybere, så ved instruktøren ikke helt, hvad det er, han vil med den. Han kan ikke bestemme sig.

Der har været tre trailere for den i omløb, og de illustrerer det desværre alt for godt. En ligner en independent film, en ligner et drama på højde med 'Shame' og den seneste er en romantisk komedie. Og filmen er i glimt alt dette. Men uden sammenhæng. Som en overlæsset menu, hvor man skulle have luget ud, holdt sig enten til et stramt koncept, eller gået helt ud i det sublime.

Bradley Coopers figur er både banal og øretæveindbydende, men med lidt mere kød på kunne hans kok rent faktisk være interessant. Sienna Miller spiller godt og med nerve, og hun får givet ham noget modspil. Emma Thompsons lille rolle er godt fyldt ud, og stjernekokkens tidligere ærkefjender leverer bittersøde perlepræstationer. Men det er som fantastisk glasur på en ligegyldig kage.

Når denne anmelder ærgerligt tænker, ”så lad ham da få de tre stjerner!”, er det især fordi, man i denne både flade og overlæssede film, kan fornemme, at der er noget med bid i, der simpelthen ikke bliver forløst. Der er noget på spil, men ikke noget, der stikker særligt dybt. Adam Jones ser godt ud, vækker sult, men brænder simpelthen ikke nok.