Da Sophia mødte Sylvain

Den mest konventionelle romantiske kliché om at modsætninger tiltrækkes, er grundstenen i den canadiske instruktør Monia Chokris fransktalenede dramakomedie, der har lidt for meget sødsuppe-tv-film over sig, men alligevel formår at stille et par interessante spørgsmål om kærlighed.

Filosofilektoren Sophia (charmerende spillet af Magalie Lépine Blondeau) bevæger sig i velhavende intellektuelle kredse i Montreal og nyder et mentalt stimulerende, men lidenskabsløst (og semiåbent) ægteskab med Xavier (Francis-William Rhéaume). Men så møder hun Sylvain (Pierre-Yves Cardinal), den bastante, skovmandsskjorteklædte entreprenør, der er hyret til at renovere parrets faldefærdige feriehytte. Tiltrækningen mellem de to er potent og overvældende, og vækker Sophia fra den komfortable, men triste døs hendes liv (og begær) efter 10 års samliv er blevet.

Men er voldsomme gnister og god sex nok til at retfærdiggøre at bryde et ægteskab og er det et stærkt nok fundament til at starte et nyt liv? Det er filmens store spørgsmål. 

I en god times tid er alt duftende roser og svimlende forelskelse, naturligvis understøttet af den helt rette underlægningsmusik for at forstærke indtrykket - det er næsten kvalmende. Filmens visuelle stil syntes at trække i alle retninger, hvilket ikke giver noget ekstra til fortællingen og faktisk er en smule forstyrrende.

Men da torne og advarselstrekanter (endelig, fristes man til at sige) dukker op i forholdet mellem det umage par Sophia og Sylvain, og Chokri begynder at udforske sine karakterers dunkelhed, bliver det interessant. For er det muligt at elske nogen, mens man samtidig bedømmer dem på deres kulturelle referencer og moralske uklarhed? 

Chokri leverer to mandestereotyper: Xavier er velhavende, kultiveret og rolig, men også kedelig på springmadrassen; mens Sylvain måske ikke er den skarpeste kniv i skuffen, viser bekymrende tegn på aggression og fremmedhad, men er en brændende åbenbaring i soveværelset. Der er lagt op til komik, men det bliver aldrig rigtig sjovt. I stedet havde det klædt filmen at skrue ned for sødsuppen og dykke endnu dybere ned i kærlighedens mange dilemmaer.