pixel

Past Lives

  • Celine Song
  • premiere 21. marts 2024
  • 4.02

Past Lives

Fakta

DRAMA

Premiere 21. marts 2024

’Past Lives’ er muligvis den mest hypede kærlighedsfilm i flere år - som både anmelder- og festivalfavorit og den sikrede sig da også to Oscar-nomineringer, for Bedste film og Bedste originalmanuskript. 

Filmen udforsker følelser og relationer på forskellige stadier - fra de første spirrende følelser i de tidlige teenageår til voksenlivets påståede visdom. Den indeholder alle elementer til et trekantsdrama der spyr om sig med jalousi, vrede og dramatiske kærlighedserklæringer, men den forbliver i stedet rolig og eftertænksom - måske en smule for rolig.

Den semibiografiske film af koreansk-canadiske Celine Song er fortællingen om de to barndomsvenner Na Young (Greta Lee) og Hae Sung (Teo Yoo), der som 12-årige oplever den første gnist af kærlighed. Skæbnen vil dog at Na Young emigrerer fra Sydkorea til Canada med sin familie, bliver til Nora og mister kontakten til Hae Sung.

12 år senere er Nora flyttet videre og landet i New York hvor hun studerer. En dag tænker hun på sin gamle barndomsven og det viser sig, at han har forsøgt at finde hende på Facebook et par år tdligere. Pludselig sidder de to ansigt til ansigt via Skype. Gnisten er der stadig og relationen blomstrer ubesværet op. Men i længden er der udfordringer ved at leve på hver sin side af kloden uden mulighed for at mødes udenfor skærmen, og da Nora bliver tildelt et skriveophold pauser hun kontakten til Hae Sung med beskeden om at hun vil fokusere på sit liv i USA, så hendes emigration ikke har været forgæves.

Filmen springer igen 12 år frem hvor Hae Sung ankommer til New York. Han er nu ingeniør, nylig single og har åbenlyse bagtanker for sit besøg. I mellemtiden er Nora blevet gift med den kærlige og støttende jødisk-amerikanske forfatter Arthur (John Magaro) og har fundet sig tilrette i både ægteskab og karriere som dramatiker, men alligevel er der noget der forskyder sig i Nora.

’Past Lives’ er en meget langsomt fortalt historie og det er først en time inde i filmen, at det begynder at blive rigtigt interessant gennem samtaler mellem Nora og hendes søde mand - han er svær ikke at blive lidt forelsket i. Det handler ikke kun om kærlighed men også om identitet og om tilhørsforhold. Celine Song er tydeligvis interesseret i at undersøge, hvordan mennesker ændrer sig ud fra de valg de tager og hvordan identitet defineres lige så meget af hvor vi er nu, som hvem vi var engang. Det er ganske fint løst.

Mest læste

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling