Vi har ikke brug for en hovedstad hvor kun dem med høje indkomster kan bo

Spørgsmålet om almene boliger i København handler om meget mere end det at hjælpe mennesker i social nød med en bolig. Det handler også om en by med plads til helt almindelige familier med helt almindelige lønninger.

Jeg vil vove at påstå, at vi alle sammen har brug for forskellighed. Vi har ikke brug for en hovedstad, hvor det kun er dem med økonomien i orden, der kan bo her, fordi de kan købe en bolig, der efterhånden koster en formue. Vi har ikke brug for, at alle de andre pendler ud af byen, når arbejdsdagen er slut.  

En blandet by med mange typer boliger til mange typer mennesker, med erhverv, arbejdspladser og forretningsliv er sundt. Fordi det skaber liv, og fordi vi bliver mødt med andre meninger end vores egen. Ja, faktisk er det et privilegium at kende mennesker, der har et andet ståsted end en selv.

Det skal være muligt at have et hjem, hvor ingen skal tjene på at leje privat ud til meget høje huslejer, men hvor økonomien kun skal balancere, som det er tilfældet i almene boliger. Det skal være muligt at få sig et hjem uden at eje de millioner, en bolig koster i hovedstaden.

Derfor er det godt, at Folketinget bevarede reglen om, at op til 25 pct. af boligerne i nye boligområder kan være almene. Det er det bedste afsæt for, at landets hovedstad, hvor mange gerne vil bosætte sig, ikke bliver et nyt London eller Paris. I de byer satser man på at bygge boliger til folk med meget høje indkomster.

På samme måde skal det være muligt for unge under uddannelse at bo til en rimelig penge – også de mange unge, der flytter til København fra andre dele af landet. Nu er der heldigvis åbnet op for, at vi må bygge ungdomsboliger – og det gør vi.

Og så skal vi ikke glemme, at udlejningsaftalen mellem kommunen og boligselskaberne i hovedstaden netop giver unge under uddannelse mulighed for at komme foran til en bolig i bestemte områder. Vi skal heller ikke glemme, at vi sammen sørger for, at der er almene plejehjem.

Som vi har indrettet den almene sektor nu, bidrager vi alle sammen og får alle noget igen i mange faser af livet – og sådan skal det være. I forskellighedens og ansvarlighedens navn. Præcis derfor skal almene boliger højt op på dagsordenen.