The Last Ship

Der hvor verden ender. Sådan associerer man nemt navnet på den lille by ved den nordøstlige kyst af England: Wallsend. Det gjorde byens mest berømte indbygger også, men selvom han forlod hjembyen som ung, så fandt Sting også inspiration til sin musik og i 2014 også til musicalen ’The Last Ship’. 

For Wallsends historie rummer et stort skibsværft, hvis industri gennem mange år har formet byen og dens indbyggere. Og det blev til en klassisk musicalhistorie om identitet og sammenhold i 1980ernes krisetid (under Thatcher), hvor værftet skal lukke og det sidste skib skal ophugges. Det er de barske realiteter Gideon (Niels Skovgaard Andersen) kommer hjem til efter 17 år væk - plus konfrontationen med ungdomskæresten Meg (Kristine Yde Eriksen) og datteren Ellen (Stephanie Trelborg Hansen), som han ikke vidste noget om. 

Hurtigt er der oprør med strejke- og barrikadesnak blandt de mange personer, der bliver berørt af nedlukningen, og mens nogen reagerer med druk (Pelle Emil Hebsgaard) hænger andre (Sebastian Harris) fast i poesien. Både tillidsmand Billy (Jon Lange) og væftsleder Jackie (Morten Lützhøft) er pressede og snart samler Peggy (Xenia Lach-Nielsen) også kvinderne til protest.

De musikalske tråde går helt tilbage til teenageårene hvor Sting hang ud ved tørdokken og funderede over hvordan han skulle komme ud af Wallsend. De første linjer til ’All This Time’ er noteret her, og da Sting efter sin fars død indspillede succesalbummet ’The Soul Cages’ i 1991 med hav- og sejlads-temaer, var det oplagt at bygge videre på fortællinger og følelser derfra.

Sangene man genkender derfra er på dansk blevet til ’I al den tid’ og ’Sjælenes ø’, men det er ligevel nogle af originalsangene der skaber de store musikøjeblikke: ’Da bokseren lærte at danse’, ’Ikke den samme måne’ - og ’Praktisk foranstaltning’ som faktisk blev droppet til det originale show, men er blevet godkendt til den danske opsætning. Og så naturligvis titelsangen, der flyder gennem hele showet.

Stings lyriske force har sporadisk givet oversætter (og musiker) Helle Hansen udfordringer, og den ordrige tekst giver indimellem mindre melodisk flow. Men det er heller ikke de typiske musicaltoner Sting har konceptueret, for stilen nærmer sig engelsk folkemusik med keltisk touch - og så alligevel med den umiskendelige Sting-sound.

Castingen er fantastisk og det er ensemblespil i topstil. For selvom rammefortællingen er Gideons hjemkomst til Meg og Ellen, så er saft og kraft mere i opgøret med skibsværftet, og et dusin andre karakterer får også fokus i deres kamp. Det er nærmest ikke fair at fremhæve nogen, men sangmæssigt er Kristine Yde Eriksen i top sammen med det nye talent Stephanie Trelborg Hansen, ligesom Xenia Lach-Nielsen rammer de allermest rørende og slutteligt oprørske toner.  

’The Last Ship’ er helt klart en Sting-musical. I musikken, sangen og de hjertelige karakterer, som castet skaber sammen. At historien synes lidt for traditionel og forudsigelig, vil gøre indlevelsen større for nogle, men vil kede andre. Men ganske realistisk føles det - måske lige med undtagelse af slutningen. Det er en ægte musical-finale, der brager flot igennem med det imposante gasværk og dets TheatreMax-effekter som ultimativt skibsdrama. Det sidste skib - som iøvrigt hedder Utopia.