Shrek – The Musical

"Bare behold jeres vidunderlige verden for jer selv," brøler den grønne, elskværdige enspænder af en trold (Niels Olsen) til den fyldte sal i Forum.

'Shrek – The Musical' starter som en hvilken som helst anden dag i sumpen – men der går ikke mange øjeblikke, før det afsløres, at denne dag skal blive som ingen andre!

De landsforviste eventyrfigurer indtager scenen under stor palaver ført an af Pinocchio (Silas Holst) - beredte til at søge tilflugt i selv den mest ildelugtende sump; Shreks hjem. Til stor skuffelse for den grønne trold har eventyrfigurerne ikke tænkt sig at smutte lige foreløbig.

Og hvem der heller ikke har tænkt sig at smutte er Shreks nye, selvudnævnte bedste ven, Æsel; En energibombe bestående af en god portion neuroser, kejtethed og et evigt skævt smil, selvsikkert leveret af Alexandre Willaume.

Med stærke stemmer og klædelig iver synger ensemblet loftet af Forum akkompagneret af et særdeles veloplagt orkester - her skal Line Krogholm, som agerer en fornøjelig Rødhætte, og Kristine Yde som den insisterende, kampberedte Sukker-Fe have stor applaus for deres fine nærvær i deres sangpræstation.

Scenografien er sparsom, for ikke at sige direkte kedelig og de to små podier på hver side af scenen forekommer overflødige mere end en oplagt mulighed for udfoldelse.

Med scenografiens mangelfuldhed åbner der sig dog en mulighed for at føre den gennemførte lysside til tops, og med enkel og smagfuld brug af rekvisitter lykkedes det at få skabt en lille håndfuld stærke billeder undervejs i historien.

Hvor scenografien glipper en smule, kommer et fint håndværk til udtryk i Grev Farquaads beklædning. En 1,87 meter høj Martin Brygmann forvandles ved hjælp af royal kåbe og knæbeskyttere til den lille, magtsyge Greve. Hans finurlige væsen, enestående gestikulation og mimik kombineret med hans dekadente kostume høster det ene latterudbrud efter det andet, også fra de voksne.

Den kærlighedssyge drage er spændende at følge i dens livlige færden over scenen, styret af tre dukkeførere, som får monsteret til at leve og ånde fra hale- til snudespids. Med sangdivaen Szhirleys stilsikre stemme er det et lækkert ambitiøst og humoristisk indslag, som fungerer optimalt.

Dette er ikke blot en forestilling for familiens mindste - her sejrer den brede humor som bevæger sig fra en gennemtærsket reference, nemlig superhittet 'Gangnam Style' som nærmest ingen, stor, moderne opsætning med respekt for sig selv åbenbart kan være foruden, til små-fnisen når Shrek forsøger at bekende sin kærlighed til Prinsesse Fiona på sin egen kære, befriende klodsede vis.

Maria Lucia er om nogen en musicalstjerne lige efter bogen, og i 'Shrek - the Musical' understreger hun atter sit store talent - ikke blot skal hun roses for sin smukke stemme men også for sin fine skuespillerpræstation. Det er skønt at fornemme hendes flair for skuespillet, som ofte ikke virker obligatorisk i musicalfaget, men mere som en heldig sidegevinst.

Prinsesse Fionas tilfangetagelse i tårnet bliver skildret i tre forskellige aldre: barn, teenager og voksen. Og her fortjener den purunge, talentfulde Mia Aunbirk også ros for sin stærke stemme, fine tilstedeværelse og en sjælden charme.

Trods proklameringer som "Tosser har nosser" og "Vi er freaks som dig" under oprøret mod Grev Farquaads eventyrfascisme, forbliver 'Shrek - the Musical' inde for rammerne og navigerer stilsikkert rundt i en sød, små-skæv kærlighedshistorie med dygtige, drevne kræfter bag.