Forbud mod benzin­biler vil skabe en usammen­hængende hovedstad

Et forbud mod benzin- og dieselbiler i København fra 2030 kan virke som et grønt skridt mod en renere hovedstad, men vi bør tage et grundigt blik på konsekvenserne før vi tager forhastede beslutninger.

Beslutningen risikerer at have en social skævvridning, som klimaminister Lars Aagard (M) med et indlæg hos Politiken d. 27. oktober kastede et blik over; et forbud der forbud vil ramme socialt skævt, og skabe folkelig modstand mod Københavns ambitioner om at være en grøn hovedstad.

For mange københavnere og indbyggere i omegnskommuner er en benzin- eller dieselbil ikke et luksusvalg men et nødvendigt transportmiddel.

Det gælder særligt for dem, der har arbejde i og uden for byen, eller som ikke har råd til de elbiler, der i dag er på markedet.

Mange husholdninger har stramme budgetter og begrænset mulighed for at skifte til en ny biltype inden 2030.

At forbyde benzinbiler vil ramme skævt og særligt påvirke dem, der bor uden for de centrale byområder, hvor adgangen til offentlig transport kan være mangelfuld og dyr. For ikke at nævne at et forbud i 2030 lægge et pres på nabokommunerne, hvor særligt Frederiksberg Kommune vil være hårdt ramt, grundet dens omkransning af Københavns kommune.

Et forbud mod benzin- og dieselbiler i 2030 uden reelle alternativer vil betyde en prop for trafikken i vores hovedstad

Borgere med benzinbiler vil sandsynligvis søge alternative parkeringsmuligheder tæt på byen, uden for Københavns kommunegrænser. Dette vil skabe problemer med trængsel og parkeringskapacitet i disse områder, hvilket vil gå hårdt ud over lokale beboere og deres hverdag.

Frederiksberg og andre nærliggende områder vil blive mødt af ekstra pres på deres infrastruktur, hvis København forbyder benzinbiler så tidligt som 2030, hvis ikke der er en tilsvarende offentlig transportudbygning, der kan dække det øgede transportbehov.

Uden ordentlig planlægning risikerer vi altså at skubbe problemet videre uden reelle løsninger.

Løsningen bør i stedet være at fokusere på større incitament for omstillingen til elbiler og en offentlig transport der er økonomisk tilgængelig og praktisk for alle grupper.

Vi skal skabe en sammenhængende hovedstad i stedet for at presse lavere indkomstgrupper ud af byen, som et flertal af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation lægger op til.