Ingen 'flagskibs-byrum' i Middelalder­byen foreløbigt

I maj kunne embedsværket på Københavns Rådhus fortælle, at man var klar til at sætte i gang i 2025.

Og i juli begyndte man så den nedlæggelse af P-pladser, der skal gøre det hele muligt.

Men alligevel kommer der ikke nye byrum til Middelalderbyen — ikke i denne omgang, i hvert fald.

For da de københavnske politikere tidligere på måneden blev enige om byens budget for 2025, glimrede særligt ét projekt ved dets fravær:

Opstarten af de såkaldte 'flagskibsprojekter' havde ikke fået tildelt en krone.

Ingen flagskibe

Tænker man godt og vel tre år tilbage, kan man måske huske den sommer i 2021, hvor flere gader i byens hjerte havde fået træer på vejene og brede, hvide striber malet på asfalten.

De var alle omdannet til enten gågader eller cykelgader — og efterfølgende undersøgelser konkluderede, at øvelsen havde været en klar succes for både byens beboere og erhvervsliv.

Blandt andet på dén baggrund blev der de følgende måneder lagt sidste hånd på en konkret plan for en permanent ændring af adskillige byrum i Middelalderbyen.

Målet var at opgradere byens gamle hjerte fra en asfaltpræget affære med omkring 1.100 parkeringspladser på gaden, cirkulerende biltrafik og meget smalle fortove til et område med bedre plads til fodgængere, cykler og træer — og til smukkere gader og pladser.

Planens hjørnesten var de såkaldte 'flagskibsprojekter' — ni separate omlægninger af gader og byrum indenfor Københavns gamle volde.

Tekst og tegninger lå klar på bordet i juni 2022, men der skulle gå godt to år, før Københavns Kommune her i juli 2024 gik i gang med at nedlægge 600 P-pladser på gaden — en reduktion der både skal resultere i mindre biltrafik og skabe plads til de kommende projekter.

Men altså: Da der den 9. september blev fordelt kommunale skattekroner til brug næste år, var der ikke blevet prioriteret penge til de to flagskibsprojekter, som lå øverst i bunken — henholdsvis Nørregade/Domkirken og Skindergade, Vestergade og Gammeltorv.

40-60 mio. kroner

»Projekterne koster mellem 40 og 60 millioner kroner på en presset anlægsramme,« siger Christopher Røhl (R), der var med til at forhandle om budgettet, til Magasinet KBH. Og han fortsætter:

»Det er dyrt, når vi som kommune går ambitiøst ind og vil finansiere hele omlægningen til ikke-kommercielle aktiviteter. Derfor er det heller ikke lykkedes at prioritere anlægsmidlerne til flagskibene. Det er selvfølgelig enormt ærgerligt, men det giver også mulighed for at rejse spørgsmålet: Er det her den rigtige model?«

Røhl uddyber, at man i Radikale Venstre har støttet op om den løsning, der blev besluttet i stedet: At man forsøger at stable et samarbejde på benene med "lokalsamfundet, herunder det lokale erhvervsliv".

Men hvad betyder alt dét? Er de ambitiøse projekter om bredere fortove, cykelgader, flere træer og granitbelagte pladser opgivet?

»Projekterne er ikke opgivet,« forsikrer Røhl. »Men det er nogle virkelig store summer til ni store anlægsprojekter, der skal prioriteres mellem andre anlægsprojekter.«

Også loft sætter begrænsninger

I første omgang var det altså kun to af projekterne, politikerne forhandlede om at finde finansiering til — og uden resultat:

Projektet for Nørregade og pladsen omkring Domkirken blev i 2022 budgetteret til mellem 49 og 69 mio. kroner. Og projektet for Skindergade med opland til omkring 45 mio. kroner.

Men de fik ikke en krone.

Udfordringen er ikke kun, at det er mange penge i sig selv. Men også at landets kommuner hvert år kun må bruge et vist beløb på anlægsprojekter. Det er det såkaldte 'anlægsloft', der er bestemt af Christiansborg og skal forhindre, at dansk økonomi overopheder med for meget aktivitet.

Men hvad skal der så ske i stedet?

Røhl fortæller, at man vil gribe det "konstruktivt an" og "bruge arealernes potentiale bedst muligt", mens man venter på finansiering til projekterne.

»Og hvem ved, om vi måske kunne lære noget, inden vi går i jorden med flagskibene,« siger han. »Mit bedste bud er, at vi nok vil kunne finde nogle gode tilpasninger med de midlertidige projekter.«

Trods alt er der blevet sat penge af til de midlertidige forsøg. Præcis hvor mange kan Røhl dog ikke oplyse, da de skal tages fra en ny "grøn pulje", der politisk ikke er helt prioriteret og udspecificeret endnu.

Men man skal ikke regne med mere end små justeringer, der blandt andet vil omfatte mere plads til udeservering som skal supplere de mange cykelstativer, der netop nu er ved at blive sat op i stedet for flere af de nedlagte P-pladser.

Kommer der til at ske noget?

De ni flagskibsprojekter har alle scoret tårnhøje karakter i Magasinet KBHs små afstemninger på hver artikel om projekterne.

Så man kan måske nu forvente slukørede københavnere, der havde set frem til, at Middelalderbyen endelig skulle have den store make-over, som der har været tilløb til i årevis.

Har de grund til dét? Kan der nu gå tre, fem eller flere år, før man overhovedet sætter i gang?

»Det vil fremtidige budgetforhandlinger vise. Mit bedste bud er, at der kommer til at ske noget,« siger Røhl.

Han understreger, at de kommende tiltag som samarbejde med de lokale erhvervsdrivende også er en »pragmatisk erkendelse af, hvordan vi kommer bedst igennem den lange rejse i Middelalderbyen står over for.«

Men man får vel ikke bredere fortove, granitbelagte pladser og dusinvis af nye træer ud af "samarbejde med lokale erhvervsdrivende"?

»Jo, man kan faktisk få bredere fortove. Bare se sagen med Café Dan Turèll,« svarer Røhl med henvisning til en nylig sag.

På Store Regnegade — ikke langt fra Kongens Nytorv — har Café Dan Turèll selv betalt for en udvidelse af fortovet for at få bedre plads til udeservering — men caféen får nu alligevel formentlig afslag på rent faktisk at stille borde og stole ud på fortovet.

Mere om dét i en kommende artikel, men uanset tilfældet på Store Regnegade skal man nok ikke forvente, at Københavns caféer hverken vil eller kan lægge omkring en halv millard kroner for nye byrum, som det samlede budget lyder på.

»Kunne medfinansiering fra fonde ikke åbne en mulighed for at få sat gang i de store projekter?« vil Magasinet KBH gerne vide til sidst.

Realdania betalte for godt 10 år siden f.eks. 35 mio. kroner til en fornyelse af pladsen ved Ribe Domkirke. Og i København gav Knud Højgaards Fond for nu små 20 år siden 30 mio. kroner til ny belægning på Købmagergade og Hauser Plads.

Røhl er meget enig:

»Jo. Tænk bare på rådhuset, hvor gulvet er finansieret af brygmester Jacobsen. Med medfinansiering fra fonde kan udviklingen af Middelalderbyen blive et sammensurium af flere greb.«

Medfinansiering fra fonde vil dog med al sandsynlighed kræve, at Københavns Kommune selv aktivt går ud og søger den.

Magasinet KBH følger naturligvis den videre udvikling i Middelalderbyen.