Forvaltning kæmper imod adgang til at klage i sag om Noma

For så ville kommunens afgørelse blive stadfæstet og bekræftet — og både kommune og borger kunne lukke sagen endegyldigt.

Men sådan er situationen ikke i den sag om restaurant Nomas afspærring af stien om Stadsgraven, som Magasinet KBH har fulgt i nu 1½ år.

Tværtimod.

Bør afvises på teknikalitet

Når kommunale klagesager over brud på lokalplaner bliver lidt komplekse, så kan det nogen gange være svært for alle parter at holde styr på, hvad der egentlig er korrekt — og derfor svært for kommunen at gøre byens borgere tilfredse.

En afgørelse fra et statligt organ kan derimod give kommunen syndsforladelse, hvis dens afgørelse er gået borgeren imod. For hvis det er det statlige organ — og ikke kommunen — der har truffet den endelige afgørelse, ja så kan Københavns Kommune ikke klandres af den utilfredse borger.

Og derfor kunne man måske forvente, at Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus (TMF) ville glæde sig over, at det statslige Planklagenævn vil åbne en sag om restaurant Nomas hegn over stien langs Christianshavns Vold.

For så kan der én gang for alle blive truffet en afgørelse i den næsten seks år gamle sag, og TMF vil uanset udfaldet kunne henvise til, at den højeste myndighed på området har taget beslutningen.

Men reaktionen hos TMF har været lige modsat. I stedet modsætter man sig nu, at Planklagenævnet overhovedet behandler sagen — med henvisning til en teknikalitet.

Bopæl for langt væk?

Den aktuelle sag drejer sig helt kort om Nomas pigtrådsbeklædte metalhegn i den sydlige ende af restaurantens grund. Skal der genetableres en komplet stiforbindelse om Københavns tilbageværende voldgrav — altså Stadsgraven på Christianshavn — kræver det, at dette hegn blive fjernet.

Da vi sidst besøgte sagen for en måneds tid siden, kunne vi berette, at Planklagenævnet netop havde åbnet sagen. Nævnet skal bestemme, om det er korrekt, når TMF har vurderet, at man intet kan gøre ved Nomas hegn, fordi ordet "hegning" ikke helt eksplicit optræder i den lokalplan, der gælder for arealet.

Det første der sker i sådan en sag er, at den indklagede part — altså Teknik- og Miljøforvaltningen — får lov at fortælle, hvorfor man har træffet den afgørelse, som der er blevet klaget over.

Og her er det relevant at forklare, hvem der egentlig har klaget over TMFs afgørelse.

Det er nemlig ikke alle, der kan starte en sagsbehandling hos Planklagenævnet ved blot at betale de 900 kroner, som det koster at starte en sag.

Magasinet KBH har f.eks. ikke mulighed for at klage som hverken medie eller virksomhed. For at kunne klage skal man som udgangspunkt være modtageren af afgørelsen fra kommunen — og det er Magasinet KBH ikke, selv om det er til magasinet, at TMF har redegjort for sin afgørelse, at man ikke kan gøre noget ved hegnet.

Man kan dog også klage til Planklagenævnet, hvis man har en "væsentlig, individuel interesse i sagens udfald", og det mener nærværende magasins redaktør, Anders Ojgaard, at have.

Magasinet KBHs redaktør har nemlig bopæl ikke så langt fra stedet og har i mange år brugt området til både gå- og løbeture — ture som med Nomas opsatte hegn pludselig var blevet afspærret, da Ojgaard vendte hjem efter en periode i udlandet.

Derfor har TMFs afgørelse en individuel betydning for vores redaktør, og derfor er klagen indgivet personligt af ham.

Og netop her finder vi kernen i TMFs protester til Planklagenævnet.

For langt væk?

I et fem sider langt svar til Planklagenævnet redegør TMF i første omgang for, hvorfor man mener, at lokalplanen for det relevante areal ikke forbyder hegning.

Godt nok specificerer lokalplanen eksplicit et fremtidigt stinet, der på et indtegnet kort inkluderer en sammenhængende sti hele vejen rundt om Stadsgraven — også forbi Søminedepotet, hvor Noma har til huse i dag.

Ifølge TMF har man dog ikke "handlepligt" på en lokalplan, og TMF mener, at fordi dette stinet ikke eksisterede i 1991, da lokalplanen blev lavet, er hegning "ikke reguleret" af lokalplanen. Og derfor kan ikke bede Noma om at fjerne det — siger TMF altså.

Men TMF mener ikke, at Planklagenævnet overhovedet skal tage stilling til dette lidt komplicerede spørgsmål — en stillingtagen der ellers én gang for alle ville få afklaret en sag, der blev startet af en borgerklage fra 2018.

TMF anfægter nemlig Anders Ojgaards ret til overhovedet at klage. På et kort indtegnet i svaret til Planklagenævnet, er man nået frem til, at Ojgaard bor 2,4 km. fra Nomas hegn, og dermed indikerer man, at der ikke er en "geografisk nærhed" til den relevante lokalitet.

Vores redaktør har ellers gennemført flere marathonløb og vil derfor på en god dag kunne løbe frem og tilbage mellem bopælen og Nomas hegn godt 17 gange. Men TMF skriver til Planklagenævnet, at forvaltningen ikke mener, at man er klageberettiget, "fordi man har brugt en strækning som løbe- og vandrerute".

Og dét er ikke den eneste teknikalitet, som TMF ønsker, skal få Planklagenævnet til helt at afvise at behandle sagen.

Er det en "afgørelse"?

TMF har altså for noget tid siden truffet den afgørelse, at man ikke kan regulere Nomas hegning på det relevante sted — og har derfor ikke bedt Noma om at fjerne det. Det dét, som hele sagen afleveret til Planklagenævnet om.

Man har til Magasinet KBH senere uddybet årsagen til denne afgørelse i flere svar på vores pressespørgsmål, men disse svar udgør ifølge TMF "ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand". Og "allerede af dén grund er der efter vores opfattelse ikke adgang til at klage over kommunens svar," skriver TMF.

Her kan TMFs protester til Planklagenævnet lyde absurde, for hvad Anders Ojgaard har klaget over er selve afgørelsen, som den tidligere er truffet af TMF — og ikke den uddybning af den, som er sendt til Magasinet KBH.

Siger TMF, at man reelt ikke har truffet en afgørelse i sagen? Og at man derfor handler i sagen efter en ikke-eksisterende afgørelse?

Magasinet KBH har stillet TMF dette spørgsmål, samt spurgt hvorfor man søger sagsbehandlingen blokeret med henvisning til klagerens afstand til relevante område.

"Ønsker man som forvaltning ikke, at Planklagenævnet kan give både kommunen og den klagende et klart svar på et spørgsmål, som har voldt så mange kvaler over så lang en periode?" spurgte vi blandet andet.

Svaret fra TMF lyder:

"Forvaltningen har ikke kommentarer til sagen i Planklagenævnet, mens den kører."

Lignende sag om Royal Arena

I en nylig, lignende sag om Royal Arena fik en borger, der klagede til TMF over brud på lokalplanen, også af TMF at vide, at han slet ikke havde adgang til at klage, fordi TMFs afgørelse — at den nuværende anvendelsee af Royal Arenas stueetager ikke var ulovlig — reelt ikke var en "afgørelse".

Her følte borgeren sig meget tæt på at være fanget i et Kafkask mareridt, og han klagede derfor til TMF selv.

I september fik han så medhold i, at afgørelsen reelt var en "afgørelse".

TMF skrev ved den lejlighed til borgeren:

"Når vi behandler en anmeldelsessag, og vurderer om forholdet er lovligt eller ulovligt, træffer vi en afgørelse. Det vil sige, at hvis vi, som i tilfældet her, vurderer at forholdet ikke er ulovligt, [...], har vi truffet en afgørelse om at anvendelsen ikke er ulovlig. Det er derfor ikke korrekt, at der ikke er truffet en afgørelse, som vi beklageligvis har skrevet i mail af d. 9. august 2023."

Magasinet KBH følger naturligvis fortsat sagen om Noma i de kommende måneder — og fortsætter med at aktivere den.