Ingen kender dagen

Der er stof til eftertanke i Annette K. Olesens nye film, der handler om tillid - en antologi af små øjebliksbilleder fra fem forskellige menneskers liv. Karaktererne kender ikke hinanden og kommer ikke til det, men de har alle det til fælles at deres tillid sættes på prøve i deres søgen efter kærlighed, identitet og moralsk ståsted. Konsekvenserne bliver for nogle fatale, for andre forbudte, og for en enkelt pinagtig.  

Lægen Eva (Trine Dyrholm) har til opgave at ledsage mennesker der bliver repatrieret tilbage til Afghanistan. Det er blandt andet den usamarbejdsvillige Ahmed (Hamun Maghsodlo), der gør sit bedste for ikke at komme med på flyet og en netop fyldt 18-årig pige, der nu sendes alene retur til et land hun ikke har boet i siden hun var 10 år. Eva fokuserer på at leve op til sit lægeløfte og ignorere det politiske, alligevel er hun usikker på om det, hun laver, overhovedet er humant. 

9. klasse-eleven Emil (Emil Aron Dorph) flygter fra skolen efter et af hans meget private fotos er havnet i de forkerte hænder og nu er gået viralt på skolen. Pinligt berørt og mobbet af klassekammeraterne vandrer han flere kilometer langs en landevej, da hans lærer (Anders Birk Madsen) pludselig kører forbi og tilbyder ham et lift.

”Man må da for helvede kunne stole på hinanden!”, skriger Adam (Jakob Cedergren), som ikke kan få sig selv til at tage en pose kartofler ved en vejbod, fordi han kun har kontanter nok til et bundt porre, men ikke har moralske skrupler over at have lejet et sommerhus for at knalde en fremmed kvinde (Ellaha Lack), mens hans kone uvidende er derhjemme hos børnene. Det hele bliver lidt komisk da den nysgerrige Airbnb-vært (Lisbet Dahl) begynder at blande sig i gæsternes gøren og laden. 

Det er den mest letbenede af de fem moralske fabler - baseret på fortællinger af forfatterne Caroline Albertine Minor, Carsten Jensen, Henning Krag Jensby, Kamilla Hega Holst og Martin Kongstad - bearbejdet af Annette K. Olesen i samarbejde med Maren Louise Käehne, som stod bag manuskriptet til ’Dronningen’. Filmen springer ind og ud af historierne, hvoraf de to resterende har mere truende undertoner. 

Det unge par Simon (Morten Hee Andersen) og den gravide Maja (Sofie Juul Blinkenberg), deltager i en begravelse for en kvinde Simon kendte i gymnasiet. Simon virker nervøs og det afsløres langsomt, at han slet ikke er velkommen til begravelsen og den efterfølgende gravøl.  

Endnu mørkere er det i fortællingen om en mor (Ene Øster Bendtsen) og hendes lille datter. De to går langs en strand og pjatter og griner, men det står hurtigt klart, at det ikke er en hyggelig udflugt som moren ihærdigt forsøger at give indtryk af. Pigen har et blåt øje og det er tydeligt at moren er ikke har tænkt sig at gå tilbage hvor de kom fra.

Skuespilpræstationerne kan man ikke sætte en finger på, men for nogle vil det måske være udfordrende at der ikke er en klar relation mellem de fem fortællinger, ligesom der også er en vis grad af tvetydighed. Men tålmodighed belønnes og samlet set er det en givende oplevelse – tankevækkende og til dels genkendelig. Måske tror man lidt mere på menneskeheden bagefter, måske lidt mindre.