Margrete den Første

Det er et utroligt vellykket og imponerende kostumedrama Charlotte Sieling har skabt med sin fortælling om en af Europas stærkeste og mest magtfulde kvinder, Margrete den Første, datter af Kong Valdemar Atterdag og dronning over det forenede Norden under Kalmarunionen. 

Filmen tager udgangspunkt i en underbelyst begivenhed i Danmarkshistorien, omgærdet af mystik, fordi alle dokumenter derom blev brændt. Dette er et interessant bud på, hvad der kunne være sket. Men først en lille historielektion. 

Margrete bliver født ind i en kaotisk verden i 1353, hvor halvdelen af Europas befolkning er bukket under for pesten. Som yngste datter af kongen er Margrete kun værd som ægteskabsmateriale og som 10-årig bliver hun gift med den norske Kong Håkon og bliver dronning af Norge. 

Som 17-årig får hun sønnen Oluf, og da Kong Valdemar dør i 1375, udmanøvrer den ambitiøse Margrete samtlige tronkandidater og får sin søn indsat som dansk konge med hende selv som formynder. Da Håkon dør blot 5 år efter, bliver Oluf også konge af Norge og Margrete styrer nu både Danmark og Norge. 

Godt i gang med at få Oluf sat i spil som svensk kongeemne, indtræffer katastrofen: Han dør pludseligt, kun 17 år gammel. Men Margrete lader sig ikke slå af pinden og henter i stedet sin søsters 5-årige barnebarn Erik op fra Pommern, adopterer ham og får ham kronet. Med magten genoprettet vælter Margrete den svenske konge og vupti krones Erik som konge af Sverige. 

Året er nu 1402. Med Den Tyske Ordens varme ånde i nakken, er Margrete ved at indgå en alliance mellem Kalmarunionen og England, hvilket vil gøre dem til en europæisk supermagt. Planen er at Kong Erik (Morten Hee Andersen) skal giftes med den blot 8-årige engelske prinsesse Phillippa, men rygterne svirer at en fremmed mand er dukket op i Preussen (under tysk styre) med påstand om at han er Margretes søn (Jakob Oftebro).

Sikker i sin sag om at Oluf har været død i 15 år, beder Margrete om at få manden udleveret og snart starter en højspændt retssag, der skal afgøre om manden er den han siger, eller om det er fjendens træk til at skabe splid og sænke unionen. 

Der er tidligere blevet talt i krogene om at Margrete slog sin egen søn ihjel, fordi han ikke makkede ret. Men hverken hun eller hendes nærmeste folk så Oluf da han døde, og nu bliver der sået så meget tvivl om hans død, at også Margrete bliver urolig – for hvis hendes søn stadig er i live er det gnisten, der kan antænde krudtet og ødelægge alt. 

’Margrete den Første’ er nervepirrende opgør, troværdige og drabelige kampscener og ikke mindst forrygende underholdning. Her er det hele: Menneskelige intriger, dobbeltspil og selvopofrelse i smuk harmoni med mesterlige billeder og store skuespilpræstationer.

Først og fremmest dronningen over dem alle: Trine Dyrholm. Det er efterhånden en udfordring at finde superlativer, som ikke allerede er brugt om hendes altid fremragende arbejde, og også denne gang viser Dyrholm, hvorfor hun er landets bedste skuespiller, når hun som den handlekraftige Margrete den Første, gør hende til mere end blot en magtfuld dronning, men formår at gøre hende til et menneske ved hjælp af kropssprog og ansigtsmimik. Bravo.