pixel

Respect

  • Liesl Tommy
  • premiere 26. august 2021
  • 4.02

Respect

Fakta

MUSIKDRAMA

Premiere 26. august 2021

Ree-Ree kalder de hende, og selvom der går noget tid, inden det helt rimer på (sang)titlen, så er man aldrig i tvivl om den store respekt, der altid har været omkring dronningen af soul. Men for Aretha var det ikke ligeså ligetil at mærke, så ’Respect’ er fortællingen om hvordan hun opnåede respekten – ikke kun fra andre, også i sig selv.

Fra første til sidste billeder er Aretha (Jennifer Hudson) omgivet af anerkendte, dominerende og prominente – familie, venner og kolleger. Til familiefesten roses hun af Dinah Washington (Mary J.Blige), der nogle år senere hysser den første scenelektion i respekt. Hendes far (Forest Whitaker) prædiker Guds gave, imens han jernstyrer hendes karriere. Alligevel charmer Ted White (Marlon Wayans) sig ind som både manager og mand, et forhold der ender i vold og misbrug. Mere familiedrama, flere mænd og nye musikrelationer bliver vejen til at finde den stemme, der giver respekt. 

Jennifer Hudson er enestående – endda udvalgt af souldronningen selv – og hendes power-stemme giver nyt liv til de fantastiske sange. Fra helt aldeles hjertegribende i 'Ain't no Way' til ypperligt storslået i ’Amazing Grace’. Men især de to scener, hvor hun manifesterer sin musiksjæl, rør og fænger: Hendes råstærke variation over ’I Never Loved a Man (The Way I Love You)’ ved første session med nye musikere; og hjemlig natte-jam med søstrene, hvor de genskaber Otis Reddings ’Respect’ til den hitsang, der bliver Arethas signatur.

Respekt runger mange gange her, men det er den kommercielle del af hendes historie. Den anden, den ægte, den dybere er sjælen, ånden, troen, som hun er opfostret med i baptistkirken, hvor musikken startede for hende. Derfor ender denne film tilbage i kirken, hvor en af de første inspiratorer, præsten James Cleveland (Tituss Burgess) dirigerer den legendariske liveoptagelse ’Amazing Grace’, der blev hendes største albumsucces.

Med tryk på disse top-amerikanske dyder, succes og religion, spiller ’Respect’ meget på sentimentaliteten og ophøjelsen, og bliver lidt for konventionel og poleret. Filmen slutter, hvor hun har fundet (tilbage til) sin sjæl i musikken, og selvom hun efterfølgende havde store (pop)hits og celebre medartister, så ved man at den ægte respekt findes der, hvor hun selv er i den. Som filmens undertitel siger ”Find out what it means.”

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling