Hustlers

Hvis man holder af at se på masser af halvnøgne kvinder, der viser deres bedste pole-moves, eller giver lapdances i diskrete baglokaler, mens mænd stopper dollarsedler i deres g-strenge, så er dette filmen for dig. Men i længden bliver det altså en anelse kedsommeligt, når handlingen ikke bevæger sig fremad, men bare serverer mere af det samme – også selv om kvinderne er smukke og deres dans imponerende. 

Det er ellers en flot film med energisk kameraføring, smukke billeder og et glimrende soundtrack, der sender tilskueren tilbage til New York i tiden umiddelbart før og nogle år efter den store økonomiske nedsmeltning, som følge af subprime-låneskandalen i september 2008. 

Det er ikke produktionen og det billedmæssige, der halter, men et skuffende middelmådigt og overfladisk manuskript, som gør, at ’Hustlers’ ikke hæver sig over gennemsnittet. Hvilket egentlig undrer, for historien er ellers spændende nok og i øvrigt inspireret af en sand historie om en gruppe strippere, der efter det økonomiske kollaps i 2008 fandt deres egen – stærkt ulovlige – måde at score kassen på. 

Destiny (Constance Wu) er stripper i en populær klub, men har alligevel svært ved at få det til at løbe rundt økonomisk. Lige indtil hun møder den erfarne diva Ramona (ja, der er ingen tvivl om, hvem der er stjernen i den klub og det er en rolle, der er som skabt til Jennifer Lopez). Ramona lærer nybegynderen op, de bliver nære venner og da den økonomiske nedtur får stamkunderne, Wall Street-bankfolkene, til at reducere forbruget, tager kvinderne alternative metoder i brug for at få lokket pengene fra dem. 

Det temmeligt tvivlsomme budskab er: Det er ok at berøve folk, hvis de er nogle røvhuller. Og det budskab bliver hamret hjem med syvtommersøm ved enhver given lejlighed, selv om en af hovedpersonerne spagt giver udtryk for dårlig samvittighed ret sent i forløbet. Gement tyveri forklædt som kvindekamp og en bihistorie om strippere som en undertrykt gruppe, der skaber deres egen familie og holder sammen indtil det hele imploderer, er en lige lovlig voldsom mundfuld at forsøge at gabe over og det lykkes heller ikke rigtigt. 

De gode og de onde er hårdt trukket op og selv om ’Hustlers’ på intet tidspunkt bliver lige så ringe som Paul Verhoevens ’Showgirls’ fra 1995 (den ofte latterliggjorte film med Elizabeth Berkley som stripper i Las Vegas), er det vanskeligt at mønstre den store entusiasme for filmen, der forekommer voldsomt overfladisk og unuanceret.